VM St. George

VM St. George

Ét er at have et gennemtestet og super aerodynamisk produkt, der scorer topkarakter under sterile forhold i vindtunnel og på velodromen. Noget andet er hardcore data fra “slagmarken” - hvordan klarer dragten sig når verdens bedste triathleter tørner sammen til Ironman VM? Det fik vi et klart svar på lørdag, da St. George, Utah lagde asfalt til et historisk mesterskab - det første nogensinde udenfor Hawaii: 


Ambassadørens favorit:

En påfaldende detalje fra årets VM er, at den 5 mand store frontgruppe, som blev dannet efter svømningen, formåede at holde et forspring på 4-6 min. til forfølgerne i samtlige 180 km. Det var ellers udlagt som en matematisk sikkerhed at atleterne ville blive samlet, specielt med Team Ineos slideren Cameron Wurf, og notoriske watt-konger som Kristian Høgenhaug og Lionel Sanders jagtende bagfra. Blandt de 5 i front sad vanen tro Florian Angert og Daniel Bækkegård - begge iført FUSION Speedsuit. 

 


Overmoden Kiwi på løbet:

På en rute de fleste betegner som “hårdere end Kona”, var det tydeligt at mange løb med håndbremsen trukket på de første km efter cyklen. Super stabile Florian Angert var første mand i løbeskoene, men hurtigt var det New Zealand 1 & 2 der skilte sig ud - rutinerede Braden Currie og “murersvenden”, den 24 årige Kyle Smith. Daniel Bækkegård så desværre presset ud straks efter cyklen og gik over i noget der lignede Damage Control. 

Efter 13 km var FUSION trioen Bækkegård, Angert, Laidlow klemt inde i en lidt kedelig sandwich med Kiwi på toppen (Smith, Currie) og et ubestemmeligt vegansk produkt af norsk/canadisk oprindelse (hvis vi fastholder mad metaforen) nemlig forhåndsfavoritterne Sanders og Blummenfelt.

Allerede få km senere faldt hjulene dog af den mindst rutinerede på Ironman-distancen, nemlig Kyle Smith, som på et øjeblik droppede fra 2. til 6. pladsen. 

 

 

“Hej for dig og hej for mig…”:

Blummenfelt virkede næsten immun over for det kuperede terræn, og holdt sig konsekvent omkring pace 3.40 min./km. Ved halvmarathon punktet, lå han 2’er og manglede kun at hente Braden Currie, der dog ikke gav op så let.  Mens Laidlow og Angert hang i med neglene på 3. og 4. pladsen, så det lidt kritisk ud for Bækkegård, der blev passeret af Sanders og henvist til 7. pladsen. De sidste 10 km bød på masser af drama om de sekundære placeringer. Mens Florian Angert havde annekteret 5. pladsen, raslede mesterskabets måske største overraskelse Sam Laidlow, pludselig ned gennem feltet. Snart lå han i direkte duel med en lettere kriseramt Daniel Bækkegård - men hvem havde mest tilbage i tanken efter knap 8 timer? 

Med mindre end 3 km til mål fik Bækkegård sat afterburneren på og sikrede 7. pladsen med en margin på omkring 50 sekunder ned til Laidlow og knap 13 min. op til vinderen Kristian Blummenfelt. Braden Currie kunne intet stille op, da Sanders blæste forbi på selve opløbet og tog 2. pladsen. Florian Angert holdt sin “sub 8 streake”kørende  (tid 7.59.35) med en vanvittig imponerende 5. plads i sit første Ironman Verdensmesterskab. Bækkegårds VM-placering (M PRO) er i dansk kontekst kun overgået af legenderne Sindballe (nr. 6, 2004, nr. 3, 2007) og Rasmus Henning (nr. 5, 2009).

 

 

Vi ses i Kona:

Bækkegård kom til St. George efter mere - men en fantastisk bonus er at han med lørdagens gode placering, allerede er sikret deltagelse i Ironman Hawaii om 5 måneder. Det samme gælder iøvrigt Maja Stage Nielsen, som blev nr. 10 blandt PRO kvinderne. Florian Angert var kvalificeret allerede før VM. Ud over en suveræn sejr til den olympiske mester (den første i historien der bakker en OL medalje direkte op med en Ironman VM-titel) - så var der også gensyn med en gammel mester. Daniela Ryf vandt sin 5. Ironman titel siden 2015 og er historisk set kun overgået af landsmand(inden) Natascha Badmann (6 titler) og Paula Newby-Fraser (8 titler). 


Opret kommentar

Vi gør opmærksom på at kommentarer skal godkendes inden de publiseres.