VM Sølv til Florian Angert og suveræne Team Europa i Collins Cup:

VM Sølv til Florian Angert og suveræne Team Europa i Collins Cup:

Collins Cup: 

Normann Stadler, Kaptajn for Team Europa, sagde det meget præcist: “Vi kunne stille med vores reservehold, og stadig vinde konkurrencen”. Efter at have set Europas nedslagtning, med 8 sejre ud af 12 mulige, må man give ham ret..

 Daniel Bækkegård cementerede den samlede sejr i 12. og sidste heat, selvom han på papiret havde fået en temmelig hård match mod Braden Currie. New Zealænderen var dog ikke i nærheden af de svømme-niveau han viste ved IM St. George, og med 53 sek. forspring i T1, kunne Daniel køre den hjem fra spids. 

Kort forinden havde Magnus Ditlev gjort kort proces mod Rudy Von Berg og Max Neumann. Her var situationen bare omvendt, idet Magnus var sidste mand på cyklen - men naturligvis første mand til at stille den igen og først over målstregen. 


Sam L vs. Sam L: 

Sam Laidlow fik en kæmpe hovedrolle i Collins Cup turneringen - dog ikke på den måde han havde håbet. I promo-videoen, som skulle optages dagen før race, kaldte han 2 af sportens største “Character's” Lionel Sanders og Sam Long - for “2 duathleter, som han umuligt kunne tabe til”. Amerikaneren (Sam Long), der ellers har efterspurgt mere rivalisering og “smack talk” i sporten, blev så fornærmet, at han smækkede med døren og forlod presserummet i blindt raseri. I teorien var det skarpt set, at matche 3 uortodokse personligheder, med samme styrke på cyklen, men markante niveauforskelle på svømning og løbet. Det blev også den klart bedste match i hele turneringen, men ikke pga. Laidlow,  som havde taget 1 (eller 2?) espresso shots for meget, hvorefter han fik mere travlt med at løbe mellem satellit toiletterne, end at komme først i mål. Sanders og sam Long endte i en sprint-finish, som den rutinerede canadier vandt.


World Triathlon LD Champs:

VM På langdistance har gennem tiden varieret fra dobbelt OL til fuld ironman, men lørdag var det over Collins Cup rutens 100 km, fordelt som 2-80-18. Under de meget blæsende forhold lå det perfekt til de tyske watt-konger, Florian Angert og Frederic Funk. Desværre var franske Pierre le Corre lidt for snu på den 80 km lange ud-hjem rute. Fuldt bevidst om at han ville blive kørt midt over i modvinden, lagde han sig kriminelt tæt på baghjulet af tyskerne, uden konsekvenser i form af draft-penalty. Efter vendepunktet og medvind hjem over, kunne den let kalibrerede franskmænd falde mere tilbage, uden at risikere et større tidstab. Le Corre der har masser af leg-speed fra sin mange år i kortdistance tri, var klart bedst på løbet og havde et margin på ca. 2 min i mål. 

Florian Angert viste sig endnu engang som en sand gentleman i sporten, selvom han med god ret kunne have brokket sig over den manglende dommer-linje på cyklen. Han nøjedes med at udtrykke ekstrem stor tilfreds med resultatet og den stigende formkurve her 7 uger før Kona - høj klasse af den sympatiske tysker.


Jens Emil’s podium streak:

MTB specialisten Jens Emil Sloth Nielsen har for alvor kørt sig varm i Xterra serien. Selvom det kun er én uge siden at en madforgiftning saboterede et race, så var Jens Emil tilbage for fuld kraft ved Xterra Germany denne weekend. Ligesom supersprint i triathlon, har Xterra opbygget et TV-venligt Short Track-format, som har sin egen serie ved siden af den “normale konkurrence”. 

Med et monster bike-split lykkedes det at blive nr. 2. i Tyskland, og Jens Emil har nu kørt så mange topplaceringer hjem, at kan vinde Short Track serien overall, med et resultat i sidste afdeling, som køres i Italien 1. oktober. Jens Emil var også “on fire” på den originale Xterra distance. Efter en hård battle om podiepladserne, fik Jens Emil kriget sig til flot 3. plads.               

Kommentér