Sprinter-galore for Kona Slots (and more…)

Sprinter-galore for Kona Slots (and more…)

Ditlev & Svensson booker billet til IM Hawaii

Ironman Texas har i de senere år trukket overskrifter for ekstreme vejrforhold, massiv drafting på lange lige motorveje og af samme grund voldsomt hurtige tider. Årets udgave så hverken rekorder eller meget drafting, dels pga. kraftig vind, og dels et lettere amputeret PRO felt, som logisk konsekvens af  VM i St. George kun 14 dage senere.


Optakt: 

Magnus Ditlev var én blandt en håndfuld Ironman-debutanter, der havde udset sig Texas som en “easy gateway” til Kona i Oktober. Jesper Svensson skulle rejse sig oven på en stor skuffelse i Ironman South Africa, hvor svømningen blev skåret ned til ⅕ distance, hvilket reelt punkterede hans muligheder for et topresultat.  


Svømning:

Ironman Texas præsenterede en front-pack som var en 1500m fri finale værdig. Slovenske Richard Varga, svenske Alexander Berggren og ikke mindst fransk/britiske Sam Laidlow skulle kun bruge 48 min i vandet;  2 min hurtigere end supersvømmer Jesper Svensson og knap 4 min hurtigere end gruppen hvor Magnus lå. Efter racet fortalte Magnus, at han var rystet over tempoet, der typisk er en del mere behersket end de 70.3 konkurrencer han har erfaring med. Han valgte derfor at acceptere et mindre tidstab for til gengæld at spare på kræfterne til cyklen.


Cyklen:

I den hektisk passage mellem T1 og de snørklede veje ud til den egentlige cykelrute, tabte Jesper Svensson både orienteringen og momentum. En fuldstændig uvant situation for topsvømmeren, der 9 ud af 10 gange selv har haft motorcyklen til at vise vej. Det varede dog ikke længe før Magnus kom blæsende forbi, og sammen kunne de optage jagten på frontgruppen.

(Arkiv foto)

De fleste der fulgte med live, hørte ikke noget til én af forhåndsfavoritterne - snart 39 årige Ben Hoffman, én af sportens mest dekorerede Ironman-champions. Amerikaneren havde en defekt chip, og hans mellemtider figurerede derfor ikke nogen steder på cyklen. Derfor lignede den største trussel umiddelbart 22 årige Sam Laidlow, manden der sidste år var tæt på at vinde IM UK foran Joe Skipper. Med ITU-svømmestjernen Varga var det mere tåget, men sikkert var det dog, at han før Texas havde tæt på 0 erfaring i non-draft racing.  

Magnus nye TT ramme aka. “Scott-missilet”, samt “aero-ingeniør” Martin Toft Madsen’s nidkære arbejde, kom virkelig til deres ret på den vindfølsomme rute. Han virkede i fuld kontrol, da han fik kontakt til Laidlow-gruppen efter ca. 120 km og øjeblikket efter gik solo i front. Svensson var på dette tidspunkt den af forfølgerne, som havde tabt mindst tid - og han var mere end 8 min. efter Magnus. Bedst som mellemtiderne så bedre og bedre ud, og champagneflaskerne var lagt på køl, skete dét der ikke må ske…

 Med bare 5 km til T2 flækkede det ene dæk på HED hjulet, og Magnus havde ingen andre muligheder end at vente på tech-support, mens hans gigant-forspring forsvandt som dug for solen.


Løbet:

Selvom de fleste ved at Magnus er en meget dygtig løber, så var der med garanti ingen der havde forudset hvad der efterfølgende skete - noget danske og internationale tri-fans vil huske mange år ud i fremtiden. 

Med et tidstab på 9 min. kom Magnus endelig ud på løbet, få sekunder efter Ben Hoffman, en notorisk low-2.40-ish marathon-afslutter. Her havde de fleste nok kastet håndklædet i ringen i frustration over at have tabt en stensikker sejr på gulvet.

(Arkiv foto)

Fordelen ved at arbejde meget procesorienteret som Magnus, er at delmål også har stor betydning for det samlede indtryk. Hvis man ikke vinder, så kan man dog altid samle en masse brugbar data på et hårdt afsluttende marathon! Med fuld fokus på puls og pace, begyndte Magnus på forbilledlig vis at hale ind på konkurrenterne. Efter den første ½ marathon, tog den fugtige varme livet af både Laidlow og Varga (begge udgik) mens det så ud til at Svensson og Ditlev pacede perfekt under de vanskelige forhold. 

Med en imponerende track-record fra Kona og South Africa, sad Hoffman umiddelbart med de bedste kort på hånden, da racet gik ind på de afsluttende 21 km. 


Finalen:

Man troede vitterligt at det var løgn, men splits på livetiming fortalte at Magnus langsomt men sikkert hente ind på Hoffman - og med 13 km igen var der kontakt. I fuldstændig tavshed - uden at veksle så meget som et blik, løb de skulder ved skulder - (eller nærmere den lille amerikaners skulder ved Magnus’ hofte ). Dramaet blev ved med at eskalere efterhånden som de 42 km nærmede sig, og man fik mentale callbacks til både Ironman-war 1 og 2 (Hawaii finalerne 1989 og 2010)! Det hele var så intenst, at man dårligt bemærkede hvor utrolig hurtigt de faktisk løb. 

På de sidste 200 m åbnede Magnus op, men for tidligt….

 Hoffman rykkede kontra på det helt rette moment før et 180 graders sving, hvor han fik maksimal fordel af sit lave tyngdepunkt. Med et snu slangehug, vandt rutinen trods alt på de sidste meter i én af de vildeste finaler på Ironman-scenen i mange år. Magnus løb i mål i tiden 7.58.12, samt en vanvittig marathontid på 2.40.56 - en præstation der aftvinger respekt worldwide og måske giver nervøse trækninger til Oktober, idet Magnus samtidig kvalificerede sig til VM på Hawaii. 

Med imponerende 2.51 marathon og et super stabilt race tog Jesper Svensson den sidste plads på podiet ca. 1 min foran Cody Beals. Da Hoffman allerede havde et Kona slot før Ironman Texas, er Jesper Svensson med 3. pladsen også klar til “The Big Dance” på Hawaii.     


 (Arkiv foto)