Ironman Hawaii er vågnet fra sin tornerosesøvn
Ny tidsalder:
I mange år var Hawaii lidt som “Kirkes ø” i den græske mytologi dvs. et sted hvor tiden enten står stille eller snegler sig afsted, mens resten af verden fortsætter i sit normale tempo. I mere end 10 år har det været mainstream at Ironman konkurrencer vindes i tider under 7 t og 50 min
På Hawaii havde end ikke Jan Frodeno været i nærheden af de tider, hvis man kigger blot 5 år tilbage. Det blev kaldt et “freak incident” da tiderne endeligt rykkede sig drastisk i 2018 pga. de sjældent gunstige vindforhold det år.
Da Frodeno knusende overlegent vandt året efter og samtidig forbedrede rekorden med 34 sek. (7.51.13) - var det næppe et udtryk for den generelle udvikling, men nærmere at “The G.O.A.T” (Greatest of all time) bare var flere niveauer over alle andre!
Der skulle åbenbart 3 års pandemi-pause til for at bryde forbandelsen og vække Ironman Hawaii fra sin tornerosesøvn. Det blev på alle måder et fuldstændig banebrydende showdown, der tvang os alle helt ud på stolekanten. Det kan måske bedst beskrives med følgende Thomas Blachman citat fra et klassisk X Factor afsnit:
“Man tror det er løgn.. man tror virkelig det er løgn.. det dér, det er nyere end nyt, det er ikke det man tror der kommer - næste gang der kommer noget nyt…. det er langt ude i fremtiden”.
Man sad vitterligt med den følelse, at Ironman Hawaii som var det Star Trek, er blevet beamet 20 år ud i fremtiden.
Race Recap:
“They had one job”... at udnytte de norske storfavoritters svaghed i det våde element, men selv om de blev sat under maksimalt pres af Angert, Laidlow og Bækkegård - lykkedes det for Blummenfelt og Iden at hænge på det 20 mand store frontpack hele vejen. Dermed skulle der brændes nogle tændstikker på cyklen qua nordmændenes intimiderende historik på det afsluttende løb.
Relativt hurtigt skilte 5 mand sig ud helt fremme - Sam Laidlow, australske Max Neumann, de 2 nordmænd og naturligvis… Magnus Ditlev, som btw. så mere aero og high-tec ud end Chris Boardman under sit legendariske timerekord attack. Det var tydeligt at Magnus kørte i 100% cruise-control og rygterne gik på at han først ville åbne sluserne efter ca. 130 km. Ved vendepunktet havde flertallet af PRO’erne indleveret “special need” med væske og energi i en pose, fordi man i mangel på frivillige havde valgt at sløjfe flere væskedepoter på ruten. Da Magnus råbte sit nummer kom der ingen respons, og han måtte stå af cyklen og hjælpe med at lede, mens de 4 andre forsvandt i horisonten. Det lykkedes Magnus at hente gruppen igen ved at brænde et par tændstikker, men lige i det øjeblik han fik kontakt fik han en 5 min tidsstraf for at køre for tæt.. en kæmpe streg i regningen i et race der ellers var forløbet over alt forventning. Generelt blev mesterskabet delvis skæmmet af en besynderlig dommerlinje, som gik mere op i paragraf og regelrytteri end fairplay - fx ved for lang tid i venstre side ved overhaling mere end regulær drafting. Det er således ironisk at 3 af de notorisk stærkeste ryttere der har mindst interesse i/ behov for at drafte (Magnus, Florian Angert og Kristian Høgenhaug), alle fik tidsstraf.
Laidlow-show:
Det angreb vi havde forventet at se fra Magnus, blev i stedet sat ind af unge Sam Laidlow. Med sin Alistair Brownlee inspirerede stil, angreb han fra spids og kørte væk med overraskende lethed. Omvendt havde Sam før Hawaii ikke den bedste track-record for sit afsluttende løb, så en anden udlægning kunne også være, at han fik LOV til at køre væk. Uanset hvad, så var det stensikkert ikke en del af planen, at han på omkring 50 km skulle nå at opbygget et forspring på +5 min. Først da Laidlow nærmede sig skiftezonen stod det klart, at der var ved at ske noget fuldkommen vanvittigt. Fra 2006 - 2019 hed rute-rekorden 4.12.. en fænomenal tid sat af Normann Stadler. I 2019 fik Cameron Wurf endelig presset den ned på 4 timer og 9 minutter, en rekord Sam Laidlow bevidst jagtede og febrilsk prøvede at regne på, da han hamrede mod T2. Det lykkedes i den grad for ham, med en fuldstændig mindblowing tid på 4.04.36 - mere end 4 ½ min. under den eksisterende rekord.
Herfra blev spændingen kun intensiveret, for Sam Laidlow var overraskende godt løbende.. og efter 21 km havde han stadig et forspring på over 3 min ned til Blumenfelt/Iden, som løb skulder ved skulder. Selv med deres 3.33 pr km (sluttid 2.39), kunne den norske duo ikke nå at hente Laidlow - noget drastisk måtte ske. Med ca. 16 km igen af det berygtede marathon kommer man til løbets hårdeste/ varmeste sted “Natural Energy Lab”. Netop der satte Gustav Iden sit slangehug ind og strøg væk fra Blummenfelt med sit fjerlette antrit. Hurtigere end nogen anden atlet i historien fløj Gustav Iden mod mål. Legenden Dave Scott har i årevis ment at alle løber langt under niveau på Hawaii - de bedste burde løbe marathon-tider omkring 2.35… men ingen har været i nærheden - ind til nu. Efter at have passeret Laidlow ved km 36 og cruiset ned mod opløbet på Alii drive, sænkede Iden farten betydeligt.. 2.36.15 lød tiden på, ét af de bedste løb nogensinde.. ikke bare i Kona, men i historien. Og vindertiden? 7.40.24!! Sam Laidlow snød alt og alle med karrierens bedste løb 2.44.40… historiens yngste til at betræde VM podiet på Hawaii - Gustav Iden på 26 år blev den yngste vinder nogensinde. Med de 10 første i mål, alle under 8 timer - inkl 24 årige Magnus Ditlev på en meget respektabel 8. plads (7.56.38) er Ironman Hawaii for alvor trådt ind i fremtiden… vi glæder os allerede til næste år!