Indsigtsfuldt nyhedsbrev fra Tekstil Revolutionen

Indsigtsfuldt nyhedsbrev fra Tekstil Revolutionen

Vi bringer her nyhedsbrevet fra Tekstil Revolutionen som er en tænketank der ønsker at præge tekstilindustrien i en mere ansvarlig og grøn retning.

 

I denne måned har vi kigget på, hvordan meget store brands i flere tilfælde pynter sig med lånte fjer - både når det kommer til at beskytte tekstilmedarbejdere og reducere tekstilaffald. Det er selvsagt et kæmpe problem, når vi i branchen taler om cirkularitet og bæredygtighed.

I den mere opløftende ende, så er der ved at ske noget rigtig spændende indenfor offentlige indkøb og genbrug af arbejdstøj til mange tusindvis af offentlige medarbejdere rundt om i Europa.

Derudover er ny teknologi ved at vinde frem, som kan gøre det muligt at spore fibre fra deres spæde oprindelse til endelige produkt. Det vil gøre det muligt at skabe transparens i de uigennemsigtige forsyningskæder, som ofte er kendetegnede tekstilindustrien.

God læselyst!

overskrift1

 Fast fashion bruger det globale syd som losseplads for tekstilaffald

Selvom flere fast fashion brands promoverer sig på at være cirkulære, viser virkeligheden, at det stadig blot er en myte.

For ingen steder er den lineære forretningsmodel, som fast fashion er bygget op omkring, mere tydelig end i de lande, hvor billigt tøj af lav kvalitet efter et kort liv: på enorme lossepladser, brændt på åben ild, langs flodbredder og skyllet ud i havet, med store konsekvenser til følge for mennesker og miljø.

I en ny rapport dokumenterer Greenpeace, hvordan meget af dette tekstilaffald kommer fra højindkomstlande forklædt som velgørenhed.

 

 Findes der bæredygtig fast fashion?

Det virker åbenlyst at vores overproduktion og overforbrug er et fundamentalt benspænd for at tekstilindustrien kan komme ind på et spor, der er foreneligt med klodens planetære grænser og social bæredygtighed. Ikke desto mindre, synes vores måde at håndtere det på i praksis at gå i den modsatte retning.

Vi er nødt til at droppe idéen om, at vi blot kan skifte materialerne ud og blive bæredygtige. Dette er en fundamental fejl i hele måden vi tænker på bæredygtighed. Et glimrende eksempel på denne tankegang er, at ultra fast fashion producenten SHEIN, der dagligt lancerer 9000 nye "styles", netop er blevet optaget som medlem i Textile Exchange

 

➤ Store brands kører på frihjul i social bæredygtighed

Vi er nødt til at beskytte tekstilarbejdere fra farlige arbejdspladser. Brandalarmer og nødudgange med fri passage er basal sikkerhed, og vi har set - blandt andet med ulykken på Rana Plaza i 2013 - hvad der kan ske, hvis vi vender det blinde øje til.

Det er derfor at vi har vedtaget aftalen Bangladesh Accord on Fire and Building Safety. Her bidrager medlemmer af aftalen med finansiel støtte til et system, som inspicerer fabrikker og sikrer at de opererer efter gyldige retningslinjer. Dette er til fordel for alle. Selv de brands som undlader at underskrive aftalen og yde økonomisk støtte til ordningen, men som alligevel vælger at få deres produkter lavet på fabrikker, der indgår i ordningen.

I en rapport redegør Clean Clothes Campaign, hvordan IKEA og Levi’s kører på frihjul. Men listen er meget længere og inkluderer bl.a. Amazon, Walmart, The North Face, Helly Hansen og Coop Danmark.

 

➤  Transparens i uigennemsigtige forsyningskæder

Mange brands har ikke et fuldt overblik over deres forsyningskæder.  Især i de første led i kæden - for eksempel i bomuldsproduktionen - kan det være svært.

Den førende bomuldsindkøber, Reinhart i Schweiz, vil være den første virksomhed til at sælge økologisk bomuld fra Afrika, som kan blive sporet fra kilde til færdigt produkt via DNA-markører. Formentlig vil det blive noget, som vi kommer til at se mere af i de kommende år. Og noget som vi har brug for bliver til standard praksis.

I en publikation i marts skrev vi om, at slave-bomuld fra den kinesiske Xinjiang-provins, på trods af forbud, stadig ender i tøj fra europæiske og amerikanske brands. Og nu, igennem en isotop analyse, har forskere fundet bomuld fra Xinjiang i tøj fra flere store tyske brands.

Er du interesseret i at få mere af vores forskning direkte i din indbakke, så tjek vores abonnementer her.

 

 Gennembrud i offentlige indkøb

I offentlige indkøb var de vigtigste parametre for offentlige indkøb førhen ydeevne og pris, men i dag er bæredygtighed og sporbarhed blevet en central del af nye indkøb.

 I Italien har man søsat et projekt, som skal genbruge arbejdstøj, med et mål om at reducere CO2-udledninger med mere end 400.000 tons over fire år. Dette partnerskab kræver at indkøbere tager arbejdstøj tilbage og genbruger det, når de har været igennem deres første livscyklus. Det vil give mulighed for at producere nye tekstiler, som er lavet af en stigende mængde genbrugte fibre, og kan indgå på markedet på ny.

 I Danmark har vi i Høje Taastrup Kommune set et banebrydende koncept med genbrug af arbejdsbeklædning. Et koncept hvor Kommunen har valgt at satse på reparation af tøj og gå væk fra logoer på uniformer, så tøjet kan blive brugt i længere tid.

 I Belgien skal et nyt samarbejde mellem Lenzing Group og Utexbel gøre det muligt at genbruge bomuldsrester i produktionen af tencel-fibre til at lave 80.000 skjorter til fængselsbetjente.

Samarbejdet er baseret på at bruge TENCEL lyocell fibre med Refibra teknologi. Refibra teknologi involverer en upcycling af bomuldsrester fra tøjproduktion og forbinde dem med træmasse for at producere nye tencel-fibre. Fibre som kan blive identificeret fra garn til stof til færdigt produkt. Det gør det muligt at spore fibrenes oprindelse, og skabe gennemsigtighed i hele forsyningskæden.

---------------

Vi opfordrer til at tilmelde dig Tekstil Revolutionens Nyhedsbrev her


Opret kommentar

Vi gør opmærksom på at kommentarer skal godkendes inden de publiseres.