FUSION WEEKEND HIGHLIGHTS
Ny 70.3 Verdensrekord ft. FUSION TEMPO Speedsuit, T100 San Francisco,
Xterra World Cup Belgien, 70.3 Boulder, Nyt fra landevejen.
Solveig Løvseth satte verdensrekord iført FUSION TEMPO
Solveig Løvseth er netop kvalificeret til OL med det norske landshold og derfor ikke på atlet-kontrakt hos FUSION, men fik naturligvis lov at teste den nyeste TEMPO Speedsuit i søndagens 70.3 Warsaw (Polen). Solveig vandt sin 70.3 debut i Indian Wells december 2023 - en habil tid på 4 t og 8 min. At det skulle lykkedes at køre 16 minutter hurtigere og sætte ny 70.3 verdensrekord, havde de færreste nok regnet med. Med et bike-split på 2.02.56 (21 overall) var de generelle forhold åbenlyst meget favorable. Den reelle styrke ses ved at sammenligne med hurtigste M PRO Casper Stornes (ligeledes iført TEMPO Speedsuit), der kun var 12 min hurtigere. Det mest imponerende var dog det afsluttende løb, efter så powerfuld cykling, 10. hurtigst overall med 1.19.08 og 3 minutter hurtigere end den polske super-løber Marta Lagownik, som blev nr. 2.
Hos PRO herrene vandt Casper Stornes suverænt med næsten 7 minutter i fantomtiden 3.28.12 - ca. 3 minutter fra Blummenfelts rekord på 3.25.20 sat i Bahrain 2019.
T100 San Francisco: Kulde, “kast-op” og kollaps
Hvis man fulgte med på live-stream lørdag, forstod man pludselig, hvorfor fortidens straffefanger ikke tog chancen med at svømme ind til fastlandet fra den berygtede fængselsø Alcatraz. Med full-face neopren huer, handsker og sokker lignede det mere navy seals end professionelle triatleter, der sprang i de iskolde bølger. Til manges overraskelse var med-strømmen så stærk, at de 2 km blev gennemført på kun 14 minutter (42 sekunder /100 m). Det betød også, at den forventede spredning udeblev fuldstændig, hvilket fik store taktiske konsekvenser. I stedet for at brænde tændstikker på at hente tid efter svømningen, blev der kørt en form for udskillelsesløb på den kuperede rute. Det var umuligt at stikke af, men det hårde tempo satte sine tydelige spor. Mellem km 40 og 50 (dvs. halvvejs på cyklen) knækkede feltet stort set midt over - 9 forhåndsfavoritter inklusiv Magnus Ditlev kørte mod podiet og “bagtroppen” blev reelt reduceret til statister. Udviklingen passede perfekt for den belgiske storfavorit Marten Van Riel, der med sin OL baggrund regnes for en løber i absolut topklasse. Men endnu engang blev vi overraskede. For efter cyklen lykkedes det ikke for Van Riel at ryste Newzealandske Kyle Smith af, ligesom unge Rico Borgen var som genfødt i det kølige klima. Verdensranglistens nr. 1 Sam Long var omvendt helt ved siden af sig selv, og indrømmede da også efter løbet, at niveauet er for højt til at præstere i både T100 og Ironman-serien. De afsluttende 20 km blev på alle måder spektakulære, en krig på vilje og mentalt overskud. Magnus satte tommelskruerne på tyske Mika Noodt og franske Mathis Margirier, men på intet tidspunkt havde han mere end 5-10 sekunders forspring. Løbets afslutning vil gå over i historien, som noget af det bedste og mest dramatiske vi har set på langdistance. Kyle Smith og Van Riel når målstregen samtidig, men belgierne får akkurat flået “mål-tapen” til sig, mens Smith kollapser og kaster op af overanstrengelse - på live-tv! Magnus tager en super flot 4. plads og viser både nerver af stål og ej at forglemme, sindssygt højt niveau på løbet. Konkurrencen udviklede sig rent taktisk som en mindre katastrofe i forhold til Magnus’ vinderchancer, så et kæmpe kudos for at holde hovedet koldt og slutte i top 4.
Der skal også lyde et stort shoutout til T100 debutant Laura Madsen, elite-feltets klart yngste (m/k), som klart og tydeligt viste omverden, at hendes “wild card” uden problemer kan udskiftes med en permanent T100-kontrakt. Med en samlet 9. plads (inklusiv 8. bedste svømning og 6. bedste bike-split), vil man end ikke kunne klassificere unge Madsens præstation som “det tynde øl”. Det er uden tvivl langt bedre end man kunne forvente af en debutant på øverste niveau.
Foto credit: Kenny Withrow
Første World Cup sejr til Jens Emil
Dårligt vejr? - Don't care!
Svømningen var aflyst, og Xterra Belgium blev derfor ændret til duathlon (5 km-40 km-10 km). Den mulighed greb Jens Emil Sloth Nielsen, der på det seneste har vist skræmmende god løbeform, bl.a en episk duel i Viborg, hvor han tabte knebent til OL-marathonløberen Thijs Nijhuis. Det fysiske overskud på løbet demonstrerede Jens Emil for alvor på de afsluttende 10 km, hvor han var mindst ét niveau over konkurrenterne, som alle brugte mere end 41 minutter mod Jens Emils 39.54! Det var første Xterra sejr til Jens Emil, siden World Cup-formatet blev indført i 2023 og maksimum point til 2024-ranglisten, hvor han nu er nr. 2 efter Felix Forissier. Hos elite-kvinderne havde Solenne Billouin mindre fordel af ændringen til duathlon, men kæmpede alligevel en sikker 2. plads hjem. At sejren glippede i denne omgang, ændrer ikke på verdensranglisten, som den franske stjerne stadig fører suverænt.
Boulder 70.3 - Sif cyklede tri-stjerner midt over
“Hvis det ikke er på Strava, er det ikke sket! I så fald cyklede Sif Bendix Madsen IKKE 2.04.50 - top 20 overall og 8 min hurtigere end den australske stjerne Ellie Salthouse i Ironman Boulder 70.3. Sif havde nemlig glemt at montere sin Garmin på cyklen og måtte “go by feel”, da hun begav sig ud på 90 km som én af de første PRO kvinder. Mavefornemmelsen må have været vanvittig god, for halvvejs var forspringet på næsten 5 minutter og vanvittige +8 minutter, da hun nåede frem til T2. Et forspring i den størrelse burde være nok til en sejr, men pga. sin triste skadeshistorik har Sifs løbemængde været minimal, ligesom intensiteten har været med “håndbremsen trukket”. Alligevel var det smerteligt tæt på at lykkedes, for i mål havde Ellie Salthouse kun 35 sekunder før Sif løb over stregen på en sikker 2. plads. Et stort selvtillidsboost for den danske “pocket rocket” i forhold til den seneste konkurrence på Mallorca, hvor hun (trods gode takter) måtte nøjes med en 7. plads.
6 ColoQuick-ryttere top 10 i Tikøb
Hvis man ikke er fra Nordsjælland, så forbinder man måske primært Tikøb med det sted, hvor “Tulle købte tulipaner af en indianer” jf. Halfdans ABC. Søndag handlede det dog om licens-løb og ikke hollandsk importerede blomster. For A-rytterne bestod menuen af 13 omgange x 10,5 km, altså rundt regnet 137 km. For ambitiøse ColoQuick tæller kun sejre og teamet ærgrer sig sikkert over at sejren glippede på selve målstregen. Alt flaskede sig ellers med det meste af “Colo-Kavaleriet” helt fremme, men spinter-esset Simon Bak nåede ikke forbi dagens vinder Alexander Arnt Hansen. Til gengæld markerede ColoQuick sig fremragende med hele 6 ryttere i top 10 og altså Simon Bak på en flot 2. plads.