36 timer i smerte - Ultra trail Du Mont Blanc
Vi har modtaget følgende løbsforberedelsestanker fra Jesper, som skal igang med en helt vild inspirerende og udmarvrende tur til Ultra trail Du Mont Blanc. Vi gør os alle tanker inden de store udfordringer og læs her om Jespers overvejelser om alt fra tøj, ernæring til søvn. God læselyst.
170 km og 11000 hm skal forceres ved løb.
Jeg ser Mont Blanc første gang i sommeren 1999, hvor jeg sammen med en gruppe gode folk går G Tour du Mont Blanc, en kendt og markeret tur rundt om hele Mont Blanc massivet fra Chamonix ind i Italien videre gennem Schweitz og endelig ind i Frankrig igen. Dengang brugte vi 6 dage på eventyret ,om 4 uger har jeg maksimalt 46 timer til at tilbagelægge nogenlunde samme rute.
Jeg troede jeg havde set bjerge før jeg kom til Chamonix i sommeren 99´, det havde jeg ikke. Der er overraskende stejlt og de er overraskende høje, man kan ikke undgå at blive en smule svimmel over dem.
Desuden husker jeg betydelige udsving på den metrologiske skala, vi oplevede alt, heldigvis havde vi rigeligt skifte tøj inkl. fuldt TNF Mountain Guide Gore Tex jakke og bukser pakket i den legendariske og for datiden klassisk Lowe Alpine rygsæk på ca. 120L.
Setup og den rette taktik
Om 4 uger må jeg nøjes med en lille Ultimate Direction (UD) på beskedne 10 L. TNF Gore Tex´en er erstattet med en ultralet INOV8 stormshell jacket, bukserne med 95 gram lette vandtætte fra Quechua. Jeg har heller ikke rigtig noget skiftetøj med fordi det er der ikke plads til. Der er dog mulighed for at ligge tøj ved et depot efter ca. 80k det gør jeg nok.
Omkring tøjet er jeg noget splittet. Valget står mellem Fusion SLi tri top short sleeve eller alm SLi T-shirt, kan ikke rigtig bestemme mig. De har jo hver deres pro og cons. Bliver det koldt og vådt bliver det nok alm SLI shirt og omvendt ved sol og varme. Særlig SLi tri top short sleeve udmærker sig ved at have uendelig solbeskyttelse og høj komfort. Det er en vigtig parameter når man bevæger sig i højderne i mange timer. Jeg er i skrivende stund nervøs for den vil blive for kold om natten, hvor temp. let falder til 5-8 grader. Det ideelle vil jo være at have tøj til natten og til dagen, men med det for øje at jeg skal have alt i en 10 L rygsæk kommer det desværre ikke til at ske.
Selve løbet
Man kan ikke komme uden at dele af UTMB som foregår om natten. Vi starter fredag aften kl 1800 så det bliver stensikkert nat 1 gang. Om natten er alt lidt ekstra træls. Man bliver naturlig træt, man frysere lettere (bla pga. træthed). Synsfeltet er indskrænket til keglen fra pandelampen, i periferien fra lyskeglen synes træer og klipper at antage mange mærkelige former herunder drager og orker i takt med at trætheden indsætter (hallucinationer).
Det med nat 1 det har jeg prøvet før, man bliver så glad og fyldt med energi når solen står op og gerne bader Mont Blanc i lys. Jeg har aldrig prøvet at gå ind i nat 2!!!! Det er nok også stensikkert, at jeg kommer til at opleve det. Så optimal beklædning der tørrer hurtigt er mandatory.
På benene er jeg ikke i tvivl her bliver det fusion SLi run tights pocket, her vægter komfort og evne til at tørre hurtigt over alt!
Desuden har jeg Fusion C3 long tights pocket med (det er obligatorisk at kunne dække ben helt) samt en Fusion merino langærmet og endelig en ultralet vindjakke der igen obligatorisk.
På fødderne har jeg 2 par strømper på for at undgå vabler. Inderst injii tå sokker udover har jeg fusion PWR cycling socks CLX, og sko bliver INOV8 trail talon 275.
Det er ingen hemmelighed, at jeg har trænet og konkurreret i Fusion tøj i rigtig mange år og dermed fulgt udviklingen nøje. Det er intet mindre mageløse produkter - i min optik er særlig komforten er forbedret dramatisk.
Anderledes diffus har jeg været i valg af sko. Jeg har ret brede fødder og passer derfor ikke ned i en Salomon sko, som ellers har noget af det bedste traction man kan forestille sig samt ok stødpude. Hoka er lækker, men jeg sejler rundt, så der er risiko for vrid i terrænet, det samme gælder Altra, de har dog rigtig god og bred pasform. Jeg har tidligere løbet i New Balance Leadville som jeg var utrolig glad for, den er dog ved at udgå. Så valget endte på Trailtalon 275.
Den fungerede rigtig godt, da jeg testede den i juni under Marathon du Mont Blanc, der byder på de samme rammer bare kortere. Skoen bestod☺
De vildeste bjerge og lidt for tyk
Tilbage til Chamonix, Mont Blanc og begejstringen omkring den del af alperne. Efter sommereventyret i 1999 ville optimismen ingen ende tage, vi talte om ny tur året efter bare hurtigere 3-4 dage måske. Vi kendte af naturlige grunde ikke til det organiserede løb kaldet UTMB (Ultra trail Du Mont Blanc) da det først startede i 2003.
Jeg glemmer dog alt om ultraløb og bjerge de næste 8 år pga. børn arbejde og ikke mindst triathlon, som fylder op gennem 00´.
Da jeg i 2011 er blevet fed og gammel samt har været arbejdsramt i en del år, har træningen ikke været særlig systematisk ofte blot bestået af lidt løb for ikke at bliver ekstra fed samt styrketræning for at sikre min kone ikke skred. Det var der dog ikke været meget konkurrence i (hvilket jeg savnede), så da min gode ven, studie kammerat, kollega og tidligere UTMB finisher foreslog, at vi skulle løbe det ikoniske Swiss Alpine Marathon (79 k i bjergene omkring Davos) var jeg ikke sen til at slå til. Resten er principielt historie, jeg var hooked.
Senere er det blevet til Mont Blanc marathon x2, Mont Blanc 80k, TNF laveredo Ultratrail 122k, 2 x CCC 103 (kaldet UTMB lille søster). Alle fantastiske konkurrencer med fysiske rammer man ikke forstår. Hver race har været en enorm oplevelse og helt enestående, og de har alle tjent det overordnet formål at generer nok point til at jeg kunne forsøge at tilmelde mig UTMB. Man skal nemlig samle point for at kunne stille op og samtidig være heldig i lodtrækningen. Så selv om man har pointene er det ikke sikkert, at man får en startplads☹
Det lykkedes dog i år, så siden jan 2017 har jeg kendt mit sportslige mål for 2017, UTMB 1 september 2017!!! Så hvad der tog 6 dage for 18 år siden, håber jeg at kunne reducere til omkring 36 timer. Løbet bliver som regel vundet på ca. 21 timer, i år er Killian Jornet til start har har tidligere vundet og rimelig skarp (Mount Everest 2 gange på 1 uge tidligere på året) han kunne godt være god for en rekord.
Træning
Træningen op til UTMB er en anelse svær at optimere helt da de 170k indeholder 11000 højdemetre, som er vanskelige at træne specifikt i Danmark. Jeg har valgt at fokusere min træning på mængde!!! Samt køre noget seriøst excentrisk styrketræning for benene samt supplere med TRX ca. 2 gange ugentligt.
Under løbetræningen har fokus ikke været på mange intervaller eller højt tempo men på at have et godt flow i løbet. Igennem året har jeg selvfølgelig også løbet tempo bl.a. i bakkelandskabet omkring Silkeborg og på Mols, omkring 1 gange pr uge. Omkring støttetræning kunne jeg desværre ikke hacke forsvarets database omkring specialstyrkernes træning, og måtte derfor nøjes med diverse funktionelle ben øvelser, som jeg allerede kendte eller kunne finde på nettet. Ganske simple øvelser som kettel swing, sumo deadlift, lunges og lignede, samt overkrop og core i TRX´en. Det har fungeret rigtig godt, jeg er ikke tilhænger af mange avancerede øvelser, som man ikke altid får lavet, så hellere noget simpelt, som man får lavet.
Energiindtag
På en lang tur som UTMB, kommer en holistisk ernærings strategi helt sikkert i spil. Det er alt for langt til man kan eller gider sluge energi geler og sukker vand, der skal noget andet til.
Heldigvis har UTMB rigtig mange stationer med forplejning undervejs, hvor udvalget er noget anderledes end til den gængse Ironman eller marathon. Her kan man få ægte mad: suppe, kaffe, bjerg ost ( med skorpe og det hele☺), pølser, frugt, salt kiks, chokolade kage samt naturligvis ægte Cola. Derforuden et udvalg af sportsbarer, energidrik og vand med eller uden brus. Jeg har erfaret at jeg har brug for mad med lidt fylde undervejs, da både krop og sind ellers vil nedsmelter i en syntetisksmags sump. Det er ikke det store problem at indtage fast føde under disse ultraløb, da intensiteten er meget lavere end i et roadrace eller triathlon.
Jeg bruger også sports ernæring, her er valget faldet på Tailwind fra USA. Det er meget smagsneutralt og uden syntetisk tilsætning, og det indeholder betydelige mængder energi.
Det fås i portions pakninger som jeg i nogen grad kan have i rygsækken, ellers er de lagt i depot efter ca. 70k og 120k.
Jeg har tidligere brugt geler fra SIS men det droppes i år da jeg ikke længere kan udholde at spise geler☹ Jeg har desuden salt tabletter og koffein tabletter med, særlig den sidste bruges dog med omtanke, da man let kan overdosere og få rystelser.
Alt er som udgangspunkt testet indimellem træner jeg lige efter jeg har spist i kombi med energi drik og lidt powerbar vingummi. Efterhånden har maven accepteret at den skal løbe efter at være fyldt op. Problemet er dog ikke så stort da mavetømningshastigheden næppe er påvirket på samme måde som ved høj intensivt arbejde.
Det var prologen, jeg glæder mig til fortsættelsen.
Jesper Blegvad Olesen
170 km og 11000 hm skal forceres ved løb.
Jeg ser Mont Blanc første gang i sommeren 1999, hvor jeg sammen med en gruppe gode folk går G Tour du Mont Blanc, en kendt og markeret tur rundt om hele Mont Blanc massivet fra Chamonix ind i Italien videre gennem Schweitz og endelig ind i Frankrig igen. Dengang brugte vi 6 dage på eventyret ,om 4 uger har jeg maksimalt 46 timer til at tilbagelægge nogenlunde samme rute.
Jeg troede jeg havde set bjerge før jeg kom til Chamonix i sommeren 99´, det havde jeg ikke. Der er overraskende stejlt og de er overraskende høje, man kan ikke undgå at blive en smule svimmel over dem.
Desuden husker jeg betydelige udsving på den metrologiske skala, vi oplevede alt, heldigvis havde vi rigeligt skifte tøj inkl. fuldt TNF Mountain Guide Gore Tex jakke og bukser pakket i den legendariske og for datiden klassisk Lowe Alpine rygsæk på ca. 120L.
Setup og den rette taktik
Om 4 uger må jeg nøjes med en lille Ultimate Direction (UD) på beskedne 10 L. TNF Gore Tex´en er erstattet med en ultralet INOV8 stormshell jacket, bukserne med 95 gram lette vandtætte fra Quechua. Jeg har heller ikke rigtig noget skiftetøj med fordi det er der ikke plads til. Der er dog mulighed for at ligge tøj ved et depot efter ca. 80k det gør jeg nok.
Omkring tøjet er jeg noget splittet. Valget står mellem Fusion SLi tri top short sleeve eller alm SLi T-shirt, kan ikke rigtig bestemme mig. De har jo hver deres pro og cons. Bliver det koldt og vådt bliver det nok alm SLI shirt og omvendt ved sol og varme. Særlig SLi tri top short sleeve udmærker sig ved at have uendelig solbeskyttelse og høj komfort. Det er en vigtig parameter når man bevæger sig i højderne i mange timer. Jeg er i skrivende stund nervøs for den vil blive for kold om natten, hvor temp. let falder til 5-8 grader. Det ideelle vil jo være at have tøj til natten og til dagen, men med det for øje at jeg skal have alt i en 10 L rygsæk kommer det desværre ikke til at ske.
Selve løbet
Man kan ikke komme uden at dele af UTMB som foregår om natten. Vi starter fredag aften kl 1800 så det bliver stensikkert nat 1 gang. Om natten er alt lidt ekstra træls. Man bliver naturlig træt, man frysere lettere (bla pga. træthed). Synsfeltet er indskrænket til keglen fra pandelampen, i periferien fra lyskeglen synes træer og klipper at antage mange mærkelige former herunder drager og orker i takt med at trætheden indsætter (hallucinationer).
Det med nat 1 det har jeg prøvet før, man bliver så glad og fyldt med energi når solen står op og gerne bader Mont Blanc i lys. Jeg har aldrig prøvet at gå ind i nat 2!!!! Det er nok også stensikkert, at jeg kommer til at opleve det. Så optimal beklædning der tørrer hurtigt er mandatory.
På benene er jeg ikke i tvivl her bliver det fusion SLi run tights pocket, her vægter komfort og evne til at tørre hurtigt over alt!
Desuden har jeg Fusion C3 long tights pocket med (det er obligatorisk at kunne dække ben helt) samt en Fusion merino langærmet og endelig en ultralet vindjakke der igen obligatorisk.
På fødderne har jeg 2 par strømper på for at undgå vabler. Inderst injii tå sokker udover har jeg fusion PWR cycling socks CLX, og sko bliver INOV8 trail talon 275.
Det er ingen hemmelighed, at jeg har trænet og konkurreret i Fusion tøj i rigtig mange år og dermed fulgt udviklingen nøje. Det er intet mindre mageløse produkter - i min optik er særlig komforten er forbedret dramatisk.
Anderledes diffus har jeg været i valg af sko. Jeg har ret brede fødder og passer derfor ikke ned i en Salomon sko, som ellers har noget af det bedste traction man kan forestille sig samt ok stødpude. Hoka er lækker, men jeg sejler rundt, så der er risiko for vrid i terrænet, det samme gælder Altra, de har dog rigtig god og bred pasform. Jeg har tidligere løbet i New Balance Leadville som jeg var utrolig glad for, den er dog ved at udgå. Så valget endte på Trailtalon 275.
Den fungerede rigtig godt, da jeg testede den i juni under Marathon du Mont Blanc, der byder på de samme rammer bare kortere. Skoen bestod☺
De vildeste bjerge og lidt for tyk
Tilbage til Chamonix, Mont Blanc og begejstringen omkring den del af alperne. Efter sommereventyret i 1999 ville optimismen ingen ende tage, vi talte om ny tur året efter bare hurtigere 3-4 dage måske. Vi kendte af naturlige grunde ikke til det organiserede løb kaldet UTMB (Ultra trail Du Mont Blanc) da det først startede i 2003.
Jeg glemmer dog alt om ultraløb og bjerge de næste 8 år pga. børn arbejde og ikke mindst triathlon, som fylder op gennem 00´.
Da jeg i 2011 er blevet fed og gammel samt har været arbejdsramt i en del år, har træningen ikke været særlig systematisk ofte blot bestået af lidt løb for ikke at bliver ekstra fed samt styrketræning for at sikre min kone ikke skred. Det var der dog ikke været meget konkurrence i (hvilket jeg savnede), så da min gode ven, studie kammerat, kollega og tidligere UTMB finisher foreslog, at vi skulle løbe det ikoniske Swiss Alpine Marathon (79 k i bjergene omkring Davos) var jeg ikke sen til at slå til. Resten er principielt historie, jeg var hooked.
Senere er det blevet til Mont Blanc marathon x2, Mont Blanc 80k, TNF laveredo Ultratrail 122k, 2 x CCC 103 (kaldet UTMB lille søster). Alle fantastiske konkurrencer med fysiske rammer man ikke forstår. Hver race har været en enorm oplevelse og helt enestående, og de har alle tjent det overordnet formål at generer nok point til at jeg kunne forsøge at tilmelde mig UTMB. Man skal nemlig samle point for at kunne stille op og samtidig være heldig i lodtrækningen. Så selv om man har pointene er det ikke sikkert, at man får en startplads☹
Det lykkedes dog i år, så siden jan 2017 har jeg kendt mit sportslige mål for 2017, UTMB 1 september 2017!!! Så hvad der tog 6 dage for 18 år siden, håber jeg at kunne reducere til omkring 36 timer. Løbet bliver som regel vundet på ca. 21 timer, i år er Killian Jornet til start har har tidligere vundet og rimelig skarp (Mount Everest 2 gange på 1 uge tidligere på året) han kunne godt være god for en rekord.
Træning
Træningen op til UTMB er en anelse svær at optimere helt da de 170k indeholder 11000 højdemetre, som er vanskelige at træne specifikt i Danmark. Jeg har valgt at fokusere min træning på mængde!!! Samt køre noget seriøst excentrisk styrketræning for benene samt supplere med TRX ca. 2 gange ugentligt.
Under løbetræningen har fokus ikke været på mange intervaller eller højt tempo men på at have et godt flow i løbet. Igennem året har jeg selvfølgelig også løbet tempo bl.a. i bakkelandskabet omkring Silkeborg og på Mols, omkring 1 gange pr uge. Omkring støttetræning kunne jeg desværre ikke hacke forsvarets database omkring specialstyrkernes træning, og måtte derfor nøjes med diverse funktionelle ben øvelser, som jeg allerede kendte eller kunne finde på nettet. Ganske simple øvelser som kettel swing, sumo deadlift, lunges og lignede, samt overkrop og core i TRX´en. Det har fungeret rigtig godt, jeg er ikke tilhænger af mange avancerede øvelser, som man ikke altid får lavet, så hellere noget simpelt, som man får lavet.
Energiindtag
På en lang tur som UTMB, kommer en holistisk ernærings strategi helt sikkert i spil. Det er alt for langt til man kan eller gider sluge energi geler og sukker vand, der skal noget andet til.
Heldigvis har UTMB rigtig mange stationer med forplejning undervejs, hvor udvalget er noget anderledes end til den gængse Ironman eller marathon. Her kan man få ægte mad: suppe, kaffe, bjerg ost ( med skorpe og det hele☺), pølser, frugt, salt kiks, chokolade kage samt naturligvis ægte Cola. Derforuden et udvalg af sportsbarer, energidrik og vand med eller uden brus. Jeg har erfaret at jeg har brug for mad med lidt fylde undervejs, da både krop og sind ellers vil nedsmelter i en syntetisksmags sump. Det er ikke det store problem at indtage fast føde under disse ultraløb, da intensiteten er meget lavere end i et roadrace eller triathlon.
Jeg bruger også sports ernæring, her er valget faldet på Tailwind fra USA. Det er meget smagsneutralt og uden syntetisk tilsætning, og det indeholder betydelige mængder energi.
Det fås i portions pakninger som jeg i nogen grad kan have i rygsækken, ellers er de lagt i depot efter ca. 70k og 120k.
Jeg har tidligere brugt geler fra SIS men det droppes i år da jeg ikke længere kan udholde at spise geler☹ Jeg har desuden salt tabletter og koffein tabletter med, særlig den sidste bruges dog med omtanke, da man let kan overdosere og få rystelser.
Alt er som udgangspunkt testet indimellem træner jeg lige efter jeg har spist i kombi med energi drik og lidt powerbar vingummi. Efterhånden har maven accepteret at den skal løbe efter at være fyldt op. Problemet er dog ikke så stort da mavetømningshastigheden næppe er påvirket på samme måde som ved høj intensivt arbejde.
Det var prologen, jeg glæder mig til fortsættelsen.
Jesper Blegvad Olesen