Virkelighedens Pippi Langstrømpe

- mød styrkeløfter Katja Jørgensen

af Lasse Stengaard Jensen

Selvom hun bor i Herning og ikke “Villa Villekulla” er 33 årige Katja Jørgensen en vaskeægte Pippi Langstrømpe - lidt for meget ild i bagdelen til at sidde stille i skolen, og så kunne hun formentlig løfte en hest, hvis hun ville. Når Katja løfter tungt har hun også en rigtig “Pippi attitude” a la “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”. Således satte hun dansk rekord i dødløft i sin første rigtige konkurrence med vanvittige 190 kg på vægtstangen. 

Kriger mentalitet:

I de tidlige ungdomsår havde Katja kun håndbold på hjernen, men idrætstimerne i gymnasiet var et mareridt, for Katja kæmpede for at vinde, mens de andre mest kæmpede for ikke at svede, så foundation og mascara kunne holdes nogenlunde intakt.

 Selv i håndboldklubben kunne de færreste leve op til Katja’s vindermentalitet, der ville få Anja Andersen til at ligne en forkølet spejderpige. For hende var en håndboldkamp bogstaveligt talt krig, og bestemt ikke skyttegravskrig, men full frontal bersærkergang. At lade sig udskifte med en skade var ikke en option. Hvis albuen gik af led, satte hun den selv på plads, og samme procedure, når et stykke brusk rev sig løs omkring knæet. Den kompromisløse tilgang til sporten var dog ikke holdbar i længden. Katja sled på holdkammeraterne og håndbolden sled på Katjas knæ, som flere gange måtte under kniven i de følgende år. Drømmen om en elitekarriere med harpiks på hænderne blev lagt på hylden og håndbold-krigeren blev “ægte kriger”, som sergent i forsvaret. I 2012 blev Katja udsendt til Afghanistan og det var her hun første gang blev introduceret til crossfit og mere systematiske styrkeløft.  

10 år i trøjen:

Katja lægger ikke skjul på, at hun havde det som blommen i et æg i det danske forsvar, hvor hun var ansat i mere end 10 år. De fleste værnepligtige ved at styrketræning har en særlig plads i militæret, når urimelig meget fritid skal slåes ihjel på konstruktiv facon. Som professionel soldat, er det ingen undtagelse - specielt når bevægelsesfriheden er relativt begrænset som udsendt i Afghanistan. Da der ikke er meget kyststrækning i Helmand-provinsen, bestod træningen primært af styrkeløft frem for træning af “strand musklerne”. De klassiske discipliner i styrkeløft er bænkpres, dødløft og squat. Katja’s mange knæskader fra håndbold, gjorde dog squat til en risikabel affære, specielt med en professionel kontrakt hos forsvaret. Der skulle derfor gå flere år før styrkeløft blev den konkurrencesport Katja dedikerede alt sin tid til. Men hvordan overbeviser man en kvinde med overdreven vindermentalitet om at hun skal være styrkeløfter?

Det korte svar.. - man laver en åben bænkpres-challenge til en nordjysk sportsmesse, hvorefter man headhunter vinderen til den lokale styrkeløfter klub. 

Kaj-mund i bøfkælderen:            

Katja følte sig øjeblikkeligt hjemme i styrkeløfter miljøet. Et stærkt konkurrence-miljø, hvor alle kommer for at give sig 100% og flytte personlige grænser. Flere sociologiske studier har undersøgt hvad der motivere os til at dyrke sport, og for mange kvinder rangerer konkurrenceelementet meget lavt. For Katja er det først og fremmest det kompetitive aspekt, der får hende ud af sengen om morgenen. Det er derfor hun kan finde på at tage bilen fra hjemmet i Herning og køre til Århus eller Aalborg, for at løfte med folk der kan og vil presse sig selv maksimalt.  

Katja trives også med den store rummelighed i miljøet, som hun især husker fra klubben i Aalborg, hvor det hele begyndte for knap 5 år siden. Her trænede politifolk og ballademagere,  dørmænd fra “Gaden”, og “såå u’-klientellet”, som aldrig nåede længere end til garderoben.  Alle kommer for at løfte tungt og bryde personlige grænser, uanset hvem man er. Folk er altid klar til at hjælpe med ekstra krævende løft, og engagerer sig med motiverende tilråb. Der er naturligvis en del testosteron i lokalet og omgangstonen er bramfri, men godmodig. Således har Katja måtte høre en del for sine tynde ben (for en styrkeløfter) og hendes “pain-face”, der i mistænkelig grad minder om frøen Kaj, fra Kaj og Andrea. 

Appetit som en skovhugger:

Når man løfter på Katjas niveau er der ikke plads til forfængelighed og fine fornemmelser. Det er ikke unormalt at de kvindelige løftere presser kroppen så hårdt i konkurrence, at der opstår spontan vandladning uden at nogen løfter så meget som et øjenbryn over det. Det som er pinligt og skamfuldt i normalsamfundet, er man fuldstændig hævet over, når  grænserne for den menneskelige fysik udfordres i et max-løft. Når Katja tæller kalorier er det bestemt ikke et forsøg på at holde den slanke linje. Mad er en central del af sporten og specielt protein er essentielt for at opretholde den nødvendige muskelmasse. Med en dagsration på knap 200 g protein, kræver det en del logistik, samt en skovhugger madkasse, at få spist tilstrækkeligt dagen igennem.  

VM i styrkeløft:

Der er ingen tvivl om at Katja har et stort talent som styrkeløfter. Naturligvis er hun stærk som en bjørn, men hun har også en klippefast tro på at hun i princippet kan løfte alt, hvis hun er determineret på at gøre det. Som debutant så hun det ikke som “en magisk grænse”, at ingen dansk kvinde før havde dødløftet over 190 kg, så med et solidt greb i vægtstangen gjorde hun det bare -  uden at ryste på hænderne. I sit første VM i 2019 opnåede hun en meget flot 4. plads, som meget vel kan byttes til en medalje, når der i begyndelsen af efteråret afholdes VM i styrkeløft. Mesterskabet er pga. corona-situationen flyttet fra Rusland til Sverige. På trods af et fantastisk udgangspunkt for succes, så har Katja alligevel behersket optimisme frem mod det kommende VM. Det skyldes endnu en operation i knæet, som hun er på vej tilbage fra. Selvom genoptræningen er gået efter planen, så er fysikkens love stadig i spil, når der skal squattes med over 180 kg. For Katja handler VM primært om at teste om hun kan performe som før operationen, mere end målrettet medaljejagt. Med sine 33 år har Katja heldigvis et godt udviklingspotentiale, da mange af konkurrenterne er både 5 og 10 år ældre end den danske power-woman. 

Kids - don’t try this at home:

Hvis du læser denne artikel og selv er lidt af en fitness-aficionado, så har du måske tænkt på hvor mange kg der skal på vægtstangen, for at være med blandt verdens bedste kvindelige styrkeløftere. Måske er du endda selv blevet fristet til at prøve, næste gang du besøger det lokale fitness-center. Har man flere års erfaring med styrkeløft, samt 1-2 hjælpere på stand by, så er Katjas personlige rekorder i de 3 discipliner:

 Squat: 185 kg , Bænkpres: 107,5 kg, Dødløft: 223 kg. Hvis man aldrig har løftet tung før, så er det vigtigt at få teknikken på plads først, gerne med hjælp fra en erfaren udøver eller instruktør.

Følg Katja på instagram:  @katja_joergensens