Sådan mindsker du vandmodstanden og svømmer hurtigere

For at forstå hvorfor det er så vigtigt at have en god kropsposition i vandet bliver vi nødt til at ”nørde” lidt rundt i de forhold, som påvirker kroppen i vandet. Vandmodstanden kan beregnes gennem følgende formel:

Modstanden = ½ x Areal x ”Cw” x densitet x hastighed i kvadrat

Modstanden: Som formlen ovenfor viser, afhænger modstanden af flere forhold. For en god svømmer vil modstanden variere mellem 5 – 30 kg (egentlig 50 – 300 newton). 

Mindst modstand er der i glidefasen lige efter afsættet i en vending, når kroppen er helt strakt i en strømlinet form. Størst modstand er der når arme og ben er bøjede i brystsvømning.

 

Areal:
Frontarealet, altså det areal som møder vandet, påvirker modstanden. En stor svømmer har langt større modstand end en lille. Oftest har mænd lang større areal i vandet end kvinder, hvilket gør, at kvinder ofte kan svømme næsten lige så hurtigt som mænd.

Enhver kropsdel som stikker ud fra det mindst mulige frontareal vil øge modstanden direkte. En slingrende hoftebevægelse, en bøjning i hoften, en hældende kropsposition, hvor benene ligger dybt eller et for dyb benspark vil øge frontarealet og dermed modstanden.

 

”Cw”:
Præcis som ved biler har strømlineformen stort påvirkning af modstanden.

Vandet skal så let som muligt passere kroppen strømlinet uden at vandets retningen brydes for meget. Særligt hvis benene ligger for dybt, vil der opstå turbulens bagved. Der opstår så et undertryk som ”suger” svømmeren bagud. Det samme fænomen som man kender fra cykel, når man ”ligger på hjul”.

 

Densitet: Vandets densitet (vægtfylde) påvirker også modstanden. Svømmer man i ferskvand eller saltvand (lidt tungere) er der forskel. I saltvand vil vandmodstanden være en lille smule større, men svømmeren flyder bedre, hvilket mindsker frontarealet, så det normalt er lettere at svømme i saltvand.

 

Hastighed:
Svømmehastigheden påvirker modstanden i kvadrat. Det betyder, at øger svømmeren hastigheden til det dobbelte vil modstanden blive fire gange højere.

I praktikken vil hurtig svømning kræve væsentligt mere energi end langsom svømning. Nogen har en gang regnet lidt på vandmodstand i forhold til luftmodstand. En god svømmer har en fart i vandet på ca. 2 m/s, det svarer imod ca. 160 km/t på land.  Lidt for sjov, forestil dig 160 km/t på en motorcykel kun iført badetøj, og hvordan det vil føles. Den beregning kan give forståelse for, hvor vigtig en strømlinet kropsposition er i vandet.

 

Eksperiment:
En simpel måde af få fornemmelse for hvordan de forskellige parametre påvirker en svømmer i vandet, kan man lave i et bassin, hvor man sætter af fra væggen og glider så langt som muligt uden at svømme.

Lav dig så strømlinet som muligt med en helt strakt krop og med armene samlet foran hovedet som en pil. Lav et maksimalt afsæt og prøv at glide så langt som muligt. Når kroppen ligger helt stille aflæses, hvor langt ud du er gledet.

Prøv derefter at lave samme afsæt, men med spredte arme i en ”y-stilling”. Ligeledes med spredte ben og sammenlign glidfasene. Et større frontareal vil sikkert mindske den distancen, du har gledet.

Sætter du af med armene langs siderne, har du samme frontareal, men et helt andet ”Cw” (strømline koefficient) end det pileformede. Sammenlign den opnåede distance med de andre afsæt.  

Når du svømmer skal du gerne have en følelse af, at kroppen glider gennem vandet på den måde, som gav det bedste glid i eksperimentet ovenfor.

Kommentér