Preview: Ironman World Championship St. George

Preview: Ironman World Championship St. George

Ironman brandet er uløseligt forbundet med Hawaii og derfor er det både kontroversielt, men også voldsomt interessant at vi for første gang nogensinde skal kåre en verdensmester på det Nordamerikanske kontinent i stedet for Big Island, hvor konkurrencen har fundet sted siden 1980. 

 

 

6 Key Facts der adskiller St. George og IM Hawaii:

  • VM i Maj vs. Oktober:
    Allerede i 1982 rykkede man IM Hawaii fra Februar til Oktober, fordi det er ekstremt svært at peake så tidligt for atleter der er baseret på den nordlige halvkugle. Ikke nok med at atleterne skal være knivskarpe i begyndelsen af året - der er heller ikke en naturlig pause som efter Kona. De fleste PRO’er er villige til at race Kona med småskavanker, samme risikovillighed kan man som professionel ikke have i maj, hvor hele sæsonen står på spil. 

  • De få rå vs. Queen K’s lange slange:
    Feltet i St. George  er ca. 20% mindre hos herrerne og ca. 60 % mindre hos kvinderne, i forhold til hvad vi normalt ser i Kona. I virkeligheden kan det betyde et langt hårdere race for mange, med udsigt til mindre packs og såkaldte “free-rides”.

  • Pay-day og Kona-slots:
    Ud over sponsorater er Kona normalt en dårlig forretning, idet der kun er pengepræmier til top10. St. George har udvidet til top 15 M/K. Derudover er der hele 8 Kona slots på spil. Begge PRO felter har allerede 9 forhåndskvalificerede (Kona slots ruller videre). Der kommer derfor langt mere kamp om placeringerne i forhold til IM Hawaii, hvor alt uden for top 10 i realiteten er uden betydning. 

  • Cold lake vs. warm sea:
    Våddragts svømning uden tricky strømforhold gør svømningen markant hurtigere i forhold til Kona. Men i virkeligheden vi afstanden mellem de bedste og næstbedste nok være den samme, uanset om der svømmes på 47 min eller 50 min i front. Dog kan svømningen blive taktisk afgørende, fordi den udgør den eneste bløde plet i panseret hos storfavoritterne Blummenfelt/Iden, samt Kat. Matthews. 

  • Slow Burn vs. chop off legs:
    Det er ofte blevet påpeget at Queen K primært er hård at cykle, pga. den voldsomme konkurrence. I main-packet sidder 20-30 mand, hvor de fleste ligger på limit og krydser fingre for at være med så langt som muligt. Atleterne udtrættes langsomt og ryger af når tanken er ved at være tom. I St. George bliver der kontant afregning ved kasse 1 efter 120 km. Her venter “The Wall”, der med 12% stigning ikke kan fakes - har man den ikke, ryger man af. Til forskel fra Queen K kommer de hårdeste momenter langt inde i racet, når benene allerede er ristede. Således er Snow Canyon stigningen placeret ved 160 km - det sidste store slag på St. George ruten inden T2.

  •  Mark and Dave Hill vs. Sir Hills-a-lot:
    Historien har vist at Palani - aka. Mark and Dave Hill, har været udslagsgivende for løbet på Hawaii. Den største modstander har dog alle dage været “trykkogeren” - mest berygtet i det gudsforladte Energy Lab, hvor end ikke den kølige vind fra havet kan lindre den kvælende fugtige varme. Heldigvis for atleterne har Ironman St. George ikke kopieret den vanvittige rute fra sidste års VM 70.3 samme sted 1:1. Men selv i en modereret udgave er der udsigt til et langt hårdere marathon med mange op-ned løb og meget høje temperaturer, omend der er tale om mere tør varme end den vi kender fra Hawaii.           

  • Favoritter og dem vi mangler

    VM er blevet vundet af Jan Frodeno eller Patrick Lange siden 2015 - begge er desværre ukampdygtige. Corona har desværre også strøget et par store profiler Javier Gomez, Joe Skipper og storfavoritten hos kvinderne Laura Philipp. Også Lucy Charles-Barclay er ude med en alvorlig skade, hvilket til gengæld gør kvindernes konkurrence til en åben affære.


    Favoritterne:

    Gustav Iden (6/6): Den dobbelte 70.3 Verdensmester er kæmpefavorit sammen med Blummenflet, men Idens Uphill/downhill evner på cyklen er next-level - behøver jeg at sige VM 70.3 i Nice vundet på road bike? Heftige stigningsprocenter kombineret med lavere kropsvægt får pilen til at pege mod Iden. 


    Kristian Blummenfelt (6/6): Den olympiske mester og WTCS verdensmester kan det hele, inkl. at sætte uofficiel verdensrekord på Ironman. Han er en ustoppelig force of nature, når han får lov at diktere pace og sætte dagsordenen. Men sættes han tidligt under pres og opildnes til at køre aggressivt for tidligt, så kan også Blummenfelt have sine off-dage.   


    Lionel Sanders (5/ 6): Med sin berygtede evne til at lide mere end alle andre samt uortodokse - men effektive stil, har Lionel Sanders fået mange fans verden over. Han er tæt på ustoppelig på 70.3 distancen, men har ikke samme stabilitet på Ironman distancen, hvor han flere gange er sprunget i luften. En ny coach i form af Mikael Iden (bror til Gustav), ser ud til at have gavnet Canadiernes overall niveau og konsistens i performance - godt for ham, men bad news for alle andre der drømmer om en topplacering.   


    Florian Angert (5/ 6) Et hårdt race og en mesterlig pacer som Florian Angert er et godt match. I flere år har han været blandt de bedste i de 2 første discipliner og sidste år viste han flere gange at løbet nu på samme høje niveau bl.a. i IM Mallorca med 2.43. 


    Daniel Bækkegaard (5/6 ) Ingen kan være i tvivl om at hverken Sanders, Long, Blu eller Iden skal hoste én gang for meget før Bækkegård slår til. Han vil være den første ude af vandet og kan blive hovedperson i et episk break-away. Bækkegård er en flerstrenget ukulele og kan køre med de bedste på cyklen eller løbe sejren hjem hvis han fornemmer at pacet er for urealistisk.


     Alistair Brownlee (5/6 ): Alle kender hans potentiale - urørlig på kort-distance i 2 olympiske perioder og indædt vindermentalitet. Den offensive og utålmodige stil der skaffede ham 2 OL guldmedaljer, har dog været en akilleshæl på Ironman med et par episke meltdowns. Ligesom Blummenfelt er han bedst som “diktator”, og kan presses ud over grænsen.  


    Kristian Høgenhaug (5/6 ): Ingen bør være overrasket hvis “Høgen” brager direkte i top 5. Med uhørt højt niveau på cyklen får Kristian Høgenhaug virkelig chancen for at shine på den svære rute. Han er efterhånden blevet rutineret i at opbygge et solidt forspring på cyklen og vide præcis hvor hurtigt (eller langsomt) han skal løbe for ikke at blive hentet. Mon Høgen kommer først i T2 sammen med Cameron Wurf?   


    Sam Long (5/6 ): Yo yo yo… den karismatiske amerikaner har hvad der skal til for at præstere på en svær rute som denne - det viste han med alt tydelighed ved sidste års 2. plads i VM 70.3 St. George. The big unit lader sig ikke begrænse af det kuperede terræn og trives bedre end de fleste i ekstrem varme. En påkørsel under træning var for nylig tæt på at få fatale konsekvenser for Long, men han skulle efter alt at dømme være fit for fight. 


    Jan Van Berkel (5/6 ): Med 2.39 og 2.37 i de seneste Ironman-konkurrencer, er det umuligt at komme uden om den 36 årige schweizer, der potentielt kan løbe fra de fleste. Spørgsmålet er dog om ikke cyklen i St. George tager brodden af de hurtige ben. 


    Cam Wurf (5/6 ): Der har været et stort spørgsmålstegn ud for Cameron Wurf, efter et hårdt forårsprogram hos team INEOS bl.a med Paris Roubaix. I denne uge blev det dog bekræftet at den australske nr 5 fra Kona 2019 kommer til St. George. Wurf har ikke kørt en triathlon konkurrence meget længe, men med de evner han lige pt. viser i PRO Touren, så vil den hårde cykelrute være ren guf for ham. St. George har hele 8 PRO slots til Kona om 5 måneder og kan vise sig at blive den nemmeste vej til VM på Hawaii for Wurf med en cykelkarriere der skal passes. 


    Anne Haug (5/6 ): Verdensmesteren fra 2019 er en ekseptionel løber i vanskelige forhold og ved hvad der skal til for at vinde titler. Uden store armbevægelser har hun kørt samme program gennem hele karrieren under Dan Lorang, som sidenhen er blevet coach for Jan Frodeno og Lucy Charles. Hun er dog blevet 39 år og skal ramme en perfekt dag for at være tæt nok på til at hente fx Kat Matthews, som er en fremragende løber i egen ret.


     Katrina Matthews (5/6 ): Sjældent har en VM-debutant haft så tung favoritværdighed, som Kat. Matthews, der kom sent ind i sporten, men ser ud til at bygge på for hver eneste konkurrence. Ved Lanzarote 70.3 i marts, fejede hun Anne Haug af banen, og smed kun 2 min til den tyske superløber efter en hård cykling. Den 31 årige englænder er formentlig en del efter på svømningen, men har feltets bedste bike-run combo.


     Daniella Ryf (5/6 ): Det er umuligt at afskrive den 4 dobbelte Kona Champion og 5 dobbelte 70.3 verdensmester på forhånd. Selvom der har været nogle vilde off-days på det seneste, så stillede hun cyklen 15 min før alle andre - inkl. Kat. Matthews  i Ironman Tulsa for præcis et år siden. På vandrørene forlyder det at Ryf har trænet enormt hårdt frem mod dette VM og rammer hun dagen, kan hun potentielt vinde med 10 min. som i de gode gamle dage 


    Hold øje med…

    De fleste topnavne er dygtige allround atleter, men sporten har heldigvis også nogle exceptionelle specialister, som er værd at holde øje med:

     

    Svømning M: Daniel Bækkegård, Florian Angert, Max Neumann, Kyle Smith, Andy Potts, Sam Laidlow:


    Cykling M: Cameron Wurf, Sam Long, Gustav Iden, Kristian Høgenhaug, Lionel Sanders, Boris Stein, Sebastian Kienle


    Cykling K: Daniela Ryf, Lisa Norden, Katrina Matthews


    Løb M: Kristian Blummenfelt, Matt Hansson, Jan Van Berkel, Patrik Nilsson, Alistair Brownlee, David McNamee  


    Løb K: Anne Haug


    Følg med her:

    Følg racet live via Youtube eller Ironman Now via Facebook 

    lørdag 7/5 fra kl. 14.15 CET

    Kommentér