Militær femkamp - “De få rå”- Sportens hårde halse...

Militær femkamp - “De få rå”- Sportens hårde halse...

Mød Nickolaj Nørrelykke & Juliane Falsig Hvid

Af Lasse Stengård Jensen


Intro:

Militær Femkamp er en multisport, som er i familie med triatlon og moderne femkamp, men i stedet for fægtning, cykling og ridning er sporten modelleret over færdigheder som indgår i den militære uddannelse. Sportens adelsmærke er spændet mellem styrke/udholdenhed og præcision/ koncentration i de 5 discipliner, som vi snart skal se nærmere på. Sporten peakede herhjemme i 80’erne og 90’erne, men har stadig en hård kerne af dedikerede udøvere, som træner benhårdt for at kunne være med internationalt. De fleste bliver introduceret for sporten under uddannelse i forsvaret, men i Danmark kan også civilister dyrke militær femkamp på konkurrenceniveau.    


Artiklen er blevet til i samarbejde med de to landsholdskæmpere Nickolaj Nørrelykke og Juliane Falsing Hvid. Nickolaj er tidl. nordisk mester og har været i sporten i mere end 10 år, mens Juliane kun har været med siden 2019, men allerede vist særdeles lovende takter i Europa Cuppen.   


Skydning - præcision og hastighed:

Femkæmperne får typisk 10 min. til såkaldt “indskydning”, hvor der kan justeres ind i forhold til højden på skydeskiven og vindforhold på dagen. Herefter har man 10 min. til at afgive 10 skud, så præcist som muligt. Efter en kort pause følger hurtigskydning, hvor der afgives 10 skud på ét minut. 


Nickolaj: “Præcisionsskydningen, der gælder det virkelig om at holde nerverne i ro, men på hurtigskydning går det så stærkt, så det er mere et spørgsmål om teknik”.  

Juliane: “skydning var i begyndelsen en ret stor udfordring for mig, fordi både våben og skudtræning er meget anderledes end det man normalt kender fra forsvaret. I militær femkamp benyttes store sportsrifler uden optisk sigte og man er iført skydejakker, som gør at man bliver strammet op og har en rem rundt om armen. Når man får det til at fungere, kan man ramme utrolig præcist, men det tager lang tid at lære både våben og den perfekte skydestilling at kende”. 


Nickolaj: “Man får ret meget hjælp af grejet, ligesom en triathlet får hjælp af en god cykel. Det er ikke skydningen i sig selv som er vanskelig, men evnen til at holde hovedet koldt. Det mentale aspekt er så absolut den 6. disciplin i militær femkamp, evnen til at holde fokus og styre nerverne. Der skal kun en lille nervøs krampetrækning til, så skyder man forbi målet.   



Militær forhindringsbane:

Daniel Wollbrecht Forhindringsbane WR Rio - YouTube

Forhindringsbanen er 500 m lang og byder på  20 forhindringer - 16 for de kvindelige femkæmpere. Søg på youtube og man vil se udøvere storme igennem den militære forhindringsbane, som var den lavet af plast og skumgummi, men det er den bestemt ikke. Så hvordan tør man overhovedet hoppe og springe med en sådan dødsforagt? 


Juliane: “I starten havde jeg meget svært ved at overbevise mig selv om at jeg bare kunne springe over en høj mur, i stedet for at spilde sekunder på at kravle over. Men kroppen kan mere end vi tror, og man bliver lynhurtig fortrolig med de enkelte forhindringer på banen.”  


Nickolaj: “Som instruktør har jeg ofte oplevet, at forhindringsbanen virkelig kan knække folk, voksne mænd der går i panik eller hyperventilere. Det er nogle af menneskets naturlige frygt-instinkter man leger med og skal prøve at overvinde, og det er jo en del af fascinationen.”     


Juliane: “Efter at jeg nu er blevet “frygtløs” på forhindringsbanen, er den nok blevet min yndlingsdisciplin, og der jeg indtil videre har lavet de resultater jeg er allermest stolt af. Det er fedt fordi man hele tiden kan forbedre sig og lære nye teknikker på de mange forskellige forhindringer, af både gamle og nye kæmpere. Selvom det gør ondt at løbe en hel-bane til konkurrence og lungerne svier flere timer eller dage efter, er det alligevel bare den fedeste følelse at nå i mål og vide at man har brugt hver eneste muskel i kroppen til at skabe et godt resultat.”


Svømning - 50 m obstacle-sprint:

Svømmebane militær femkamp - YouTube 

Næsten alle der begynder at svømme som voksne kan skrive under på, at det kræver ufatteligt meget træningsflid at opnå et bare nogenlunde acceptabelt niveau. Læg dertil obstacles, som er designet til at bryde alt hvad der minder om rytme i bassinet. Efter udspring og streamline under vandet, skal kroppen op over en plast-cylinder og dykke under den næste. Halvvejs ligger et gitter, så svømmeren kun kan skabe fremdrift med benspark. Herefter følger den klart sværeste forhindring, hvor svømmeren skal trække sig op på en bænk og foretage endnu et hovedspring inden der sprintes til sidste obstacle og endelig bassinkanten. 


Juliane: “Før jeg begyndte til femkamp troede jeg at jeg var en okay svømmer, jeg følte at jeg havde styr på crawl-teknikken. Men den første træningslejr blev et wake-up call, hvor jeg forstod at jeg var nødt til at bygge det hele op fra bunden. Svømningen er formentlig den disciplin jeg har brugt flest timer på at træne, fordi jeg havde så meget at indhente.”


Nickolaj: “En almindelig svømmetræning for mig er måske 2000 m - dvs. markant kortere end de fleste svømmere og triatleter, der har 2-3 gange så meget distance. Vores træning er typisk sat sammen af korte intervaller og sprint-serier, så det er sjældent vi har intervaller over 100 m. Vi er dog nødt til at have lidt distance på, for at opnår bedre vandføling og teknik. Det er især vigtigt hvis man ikke har svømmet tidligere.”    




Håndgranatkast - præcision og distance: 

Selvom skarpe håndgranater helt sikkert ville give disciplinen lidt ekstra nerve, så er der tale om attrapper af mental. I præcisionskast skal femkæmperen ramme 4 ringe på forskellige afstande - 4 granater til hver ring. Herefter gælder det længdekast, hvor bedste forsøg ud af 3 tæller.


Juliane: “Jeg har nok en lille fordel som tidligere håndboldspiller, men faktisk bruger vi en teknik, som minder mere om spydkast end håndbold. Der er enormt pres på femkæmperen, fordi man er så langt henne i den samlede konkurrence, og det er noget mange knækker på. Jeg har selv oplevet hvor svært det kan være i konkurrence, selvom min træning var gået rigtig godt. Når man står i en presset situation og kaster samtidig med nogle af verdens bedste femkæmpere, det er bare noget helt andet”.


Nickolaj: “Det er ikke unormalt at jeg i træning rammer perfekt i samtlige kast, men i konkurrence er det aldrig lykkedes for mig. Den nerve man oplever når det hele skal afgøres...det mentale pres når konkurrenterne står og jubler for at bringe dig ud af fatning, det er for mig den smukkeste del af vores sport. Det er en kamp mod de indre dæmoner, og selvom jeg ikke er specielt grådlabil,  så er det sket mere end én gang, at jeg har fældet en tåre efter at have vundet den kamp”.  


Terrænløb (Cross): 

Kvinderne skal løbe 4 km og dobbelt-op for herrerne. Den 5. og sidste disciplin er på mange måder den mest simple og adskiller sig ikke fra de crossløb man kender fra atletikkens verden. Dog foregår løbet som jagtstart, så  point-differencen omregnes til sekunder. Fører man konkurrencen med 10 point til nr. 2, har man altså 10 sekunders forspring når man sendes afsted.


Juliane: “Jeg holder meget af at løbe og træner 6 dage om ugen, fordelt på 1-2 interval-pas og nogle lidt længere rolige ture. Mængden ligger typisk på 60-70 km pr. uge. Terrænløbet er nok min stærkeste disciplin og jeg synes det er enormt fedt at man kan jage placeringer indtil sidste sekund. Det er også dejlig ukompliceret, både for os atleter og publikum, at den der kommer først over målstregen vinder hele konkurrencen.”


Nickolaj: “Selvom løbet er den sidste disciplin, så er det typisk ikke her hvor medalje-kampen afgøres. Naturligvis er det vigtigt at være en god løber, men i femkamp skyldes en dårlig konkurrence ofte svigtende koncentration i kast. Det er sjældent dem som er helt fantastiske i én disciplin der vinder - det er de bedste allroundere, og dem der ikke stresser når det gælder.”


Følg med på Instagram:

@nickolajnoerrelykke

@julianefalsig