Hvordan kan du finde din egen balance i vandet?
Opdrift: Den gode Archemedes definerede en gang opdrift: som den kraft der opstår, når kroppen sænkes ned i vand. Størrelsen er lig med mængden af den fortrængte vandmængde. Dette regnes som en statisk opdrift, som altid findes. Mængden af luft i lungerne vil påvirke opdriften. Det er også en dynamisk opdrift, som opstår, når kroppen glider gennem vandet og vandet rammer brystkassen og ændrer retning, fra vandret til lidt nedad. Den dynamiske opdrift afhænger af hastigheden. Ligger du og kun flyder er den 0, hvorimod den bliver stor ved sprintsvømning.
Både den dynamiske og den statiske opdrift er centreret omkring brystkassen og vil løfte brystkassen opad.
Tyngdekraft: Kroppen har også en tyngdekraft, som er rettet nedad og som er centreret ca. ved hoften.
Tyngdepunktets center flytter lidt frem og tilbage horisontalt alt efter, hvordan du bevæger dine arme.
Moment: Eftersom opdriftens center ligger ved brystkassen og tyngdepunktets center ligger ved hoften, vil der opstå et moment, som vil sænke benene ned i vandet og give en lidt uheldig kropsposition. Mænd er mere påvirket af, at benene synker let, kvinder har normalt lettere ved at flyde horisontalt uden at benene synker. Mærkeligt nok gælder det også for de fleste dygtige mandlige konkurrencesvømmere.
Eksperiment: Find ud af din egen balance i vandet ved at flyde horisontalt med armene strakt foran hovedet. Tag en dyb indånding og flyd så i ca. 20 – 30 sek. uden at bevæge dig. Forbliver du i horisontal position, har du en super kropsposition. Synker dine ben lige så stille, vil det give dig nogle ekstra krav, når du indtager den optimale svømmekropsposition.
Prøv det samme med armene langs siderne, og se hvad der sker.
Teknik: Hurtige konkurrencesvømmere vil have et stort moment, hvor både afstanden mellem centrene for tyngde og statisk opdrift plus dynamisk opdrift vil presse kroppen op i en mere ”stående” kropsposition. Det kompenserer sprintsvømmere (50 – 200m) med kraftigt benspark, som løfter benene op og giver en horisontal kropsposition. Ved lange distancer (400 m +), åben vand og triathlon vil et hårdt benspark koste for meget energi. Her er det lettere at flytte tyngdepunktet nærmere opdriftscentret ved at balancere hovedets position i forhold til vandoverfladen. ”Fidusen” er at løfte hovedet så højt at vandoverfladen rammer ca. midt i panden. En lidt højere position af hovedet vil sænke brystkassen (som er strømlinet). En sænket brystkasse vil så få benene til at flyde op mod overfladen (mindsker turbulens) og giver en super kropsposition uden særlige energikrav