FUSION E-sport Cycling part 1 - Dawn of indoor cycling

FUSION E-sport Cycling part 1 - Dawn of indoor cycling

FUSIONS E-sport cycling community har opstart i oktober måned og i den anledning tager vi her et tilbageblik på hvordan indoor-cycling har udviklet sig de sidste 20 år.   


Der var engang hvor cykeltræning fra oktober til begyndelsen af marts var lig med talløse punkteringer og gråd under den varme bruser, mens tæerne langsomt tøede op 3 ½ time efter de var blevet følelsesløse. Nuvel, sådan er det måske endnu for ryttere af den gamle skole, som har nogenlunde samme konservative syn på sporten og tøj, som katolske flagellantere til deres tro - det giver kun mening, hvis den praktiseres med lige dele smerte og ubehag. Men for alle os der ikke er født i Belgien eller har vores cykel-opdragelse fra Amager Cykel Ring i 1970’erne, så er der heldigvis kommet nogle ret fantastiske alternativer, med høj kvalitet i træningen og en stærk fællesskabsfølelse. 

Den mest udbredte platform i dag er uden tvivl Zwift, men lad os lige skrue tiden et par år tilbage for at forstå hvordan Zwift revolutionerede indoor - cycling.      


Indoor revolutionen:

Som triathlet gennem 17 år, vil jeg tillade mig at lave en lille kulturhistorisk tour de force på hvordan indoor-cycling har udviklet sig som trænings- og motionsform. Det var fitness-guruen Charlotte Bircow, der som den første introducerede danskerne for “Spinning-cyklen”, et af 00’ernes største motions trends importeret direkte fra Sunny California. Kombinationen af fede rytmer og guidede intervaller udløste så voldsom perspeering blandt deltagerne, at man næsten kunne crawle ud i omklædningsrummet når timen var slut. De færreste havde nogen anelse om kvaliteten af den træning de lavede, men man var jo gennemblødt fra top til tå og havde trætte ben, så det måtte vel være udemærket? 

Triathlon-klubberne tog i den grad også Spinning til sig, som officiel fællestræning om vinteren. I Aarhus havde man booket Spinningslokalet i 2 x 1 time, så alle medlemmer kunne få en time på cyklen. Som nyt medlem konstaterede jeg temmelig chokeret, at der blandt de mest hakkede var nogen der (og hold nu fast) KØRTE BEGGE TIMER! Hurtigt opdagede jeg naturligvis, at der ikke findes nogen øvre limit for hvor meget triathleter er villige til at træne, men det er lidt skørt at tænke tilbage på. Man havde kun pulsen at køre efter og absolut ingen fane til at gøre oplevelsen bare en smule komfortabel.      

    

Billige wattmålere startede hometrainer bølgen:

Selvom motionscentrets indoor-bikes blev betydeligt mere avanceret i de følgende år, så var det et voldsomt dyk i priserne på wattmålere omkring 2007, der for alvor gjorde det muligt at lave systematisk og effektiv træning hjemme i egen garage. Efter få år var wattmålerne endda så pålidelige, at det blev anset for standard i ethvert træningsprogram fra motionist til professionel. 

Der er uden tvivl mange fordele ved at kunne cykle under eget tag på egne præmisser. Man kan virkelig gøre det behageligt med et par kvalitets bibshorts (FUSION what else?), en fane med god power, en fed playliste eller gense samtlige afsnit af “Det lille hus på Prærien”. Men efter et par timers steady pace med M&M’s og Michael Landon i rollen som Charles Ingalls, så ville de fleste nok alligevel finde det lidt trivielt. Uden at kunne forklare de psykologiske mekanismer bagved, så opstod der omkring 2014-2015 en kollektiv udvidelse af grænsen for den mængde man kan tåle på hometraineren - uden at have ondt af sig selv. Hvor wattmåleren skabte en teknologisk revolution, så var dette en “mental revolution”, som den opmærksomme læser vil bemærke falder sammen med de sociale mediers indtog - især Strava og Instagram. Havde én af drengene nede fra klubben klaret 3 timer på hometraineren, så var det nærmest en bedrift af olympiske dimensioner. Da vi efterfølgende læste at belgieren Sam Gyde havde siddet i SYV TIMER non-stop på hometraineren, blev det en “Golden Standard” for hvad vi troede der skulle til for at vinde VM på Hawaii som amatør-triathlet… og det var vi rigtig mange der gerne ville!


Mount Ventoux hjemme i dagligstuen:

Husker man omkring 10 år tilbage, kan faste seere af Touren på TV2 sikkert erindre, at man hver dag i optaktsudsendelsen inviterede forskellige sportsstjerner ind, som skulle prøve kræfter med en virtuel udgave af Mount Ventoux - det banebrydende indoor-koncept udviklet af Bkool. Var man heldig kunne man også købe en time på en Bkool i det lokale fitnesscenter. Det var oprindeligt Tacx der var firstmovers at udvikle en model med henblik på “fornemmelsen af landevejen” på hjemmetræneren. Selvom man ikke havde en wattmåler i den originale Tacx, kunne gearet sættes efter en bestemt belastning, som nogenlunde svarede til billederne i fjernsynet fra den medfølgende DVD. Det var denne originale løsning som Bkool videreudviklede med en online version og indbyggede watt. Til en relativt beskeden pris på 2500 kr. var den tilmed billigere end de fleste wattmålere på markedet. Det store trumfkort var dog muligheden for at køre nogle af Tourens mest berygtede stigninger, kendte klassikere eller berømte Ironman-ruter hjemme i dagligstuen. Bkool er stadig på markedet og har videreudviklet konceptet yderligere, således at man bl.a. kan uploade egne ruter og meget andet, men pt. ser Zwift dog ud til at have overhånden med en mere gamificeret og let tilgængelig platform.

 

Crazy-Canadian og “Pain-Caves”:

Prisvenlige hometrainere med indbyggede watt havde naturligvis stor betydning, men hvis man skal pege på en anden væsentlig faktor for at hjemmetræneren endte som fast inventar i alle triathleters vintertræning, så må det være canadieren Lionel Sanders. 

Som total ukendt blev han nr. 4 til Ironman 70.3 World Championships i 2014 på trods af at være suverænt sidste oppe af vandet. Hans evne til at begrave sig selv på cyklen og løbet var fuldstændig uden sidestykke. I Canada er sport noget der foregår på isen, ikke i trafikken - så efter et par nærdødsoplevelser på cyklen, blev Lionel enig med sig selv om at lave 100% af sin træning indendørs. Et slag på tasken siger at 85 % af verdens amatør-triathleter er middelmådige svømmere, som bare håber at de kan opveje tidstabet på cyklen eller løbet - Lionel Sanders blev til selve personificeringen af det håb! Ikke nok med at 4-5 timer på hometraineren var standard, han trænede så hårdt i intervallerne, at tårerne helt bogstaveligt sprøjtede ud af ansigtet på ham. Selvom udtrykket “Pain Cave” oprindeligt blev introduceret af amerikaneren Andy Potts, vil de fleste i dag nok associere begrebet med Lionel Sanders, manden der gjorde lidelse til en kunstart og hightech-hometrainere til standadudstyr på niveau med våddragten og pladehjulet. 


Corona-fængsel saved by Zwift:

Man kan oprette en konto på Zwift til nogenlunde samme pris som et Netflix-abonnement. Med en wattmåler, internetforbindelse, PC eller Ipad samt en hometrainer af nyere dato - kan man være i gang på mindre end 10 min. Igen kan jeg ikke redegøre fyldestgørende for de kognitive processer, men det første jeg bemærkede var hvor meget den virtuelle verden stimulerer hjernen - jeg havde lyst til at fortsætte, selv efter den planlagte træning var vinget af. Zwift har dermed i høj grad fjernet tvangs og lidelses-elementet fra hometraineren, det er noget vi gør fordi det er sjovt og en fed måde at udfordre os selv og hinanden.

Mange fik for alvor øjnene op for Zwift i 2020 under Corona pandemien og her vil jeg tillade at bruge mig selv som eksempel.


Jeg har boet 18 år af mit liv i og omkring Aarhus, men i begyndelsen af 2020 havde først en skilsmisse, siden en depression samt alfabet-diagnoser nok til at gøre Gretha Thunberg misundelig, sendt mig på ufrivillig eksil i mine forældres kælder i Vestjylland. Jeg kendte ingen og så ingen, men alligevel kunne jeg pleje mit sociale netværk. Jeg havde min cykel, min hometrainer, og (hvis jeg åbnede terrassedøren) ovenikøbet frisk fjord-luft i lungerne. Med en god discord-forbindelse kunne jeg træne mine lange søndagsture, mens jeg snakkede med folk fra Aarhus og København på de såkaldte “Meetups”. Sammen med min træner kunne jeg designe programmer på Zwift, som flyttede mig med over 20 watt i FTP test (20 min. med + 350 watt - hvilket jeg ærlig talt var chokeret over, efter så mange år i sporten. Jeg prøvede da også at hoppe med på et af de mange race-events man kan deltage i 24/7 året rundt, herunder naturligvis dem FUSION står bag hver uge. Men her bliver jeg nødt til at citere Ole Thestrup fra hans monolog om andejagt i Blinkende Lygter: “...tidlig morgen, sen aften - men du skal være frisk, for det er nogle hurtige små sataner”. 

Herfra ønskes alle en rigtig god vintersæson på turbo-trænere med håbet om at både det sociale netværk og den individuelle formkurve får et gevaldigt løft i de kommende måneder - ride on!




Er du bidt af Zwift og E-cycling? FUSION opfordrer alle interesserede til at søge ind på vores nye ambitiøse udviklingshold:

 FUSION Esport Cycling Team dev. er navnet på et helt nyt udviklingshold, som skal være med til at udklække fremtidens E-cycling stjerner og skabe et rekrutteringsgrundlag for vores super dygtige elitehold - FUSION ECT. Holdet kører nu i den bedste række internationalt og vi ønsker at skabe de bedste betingelser for også at være repræsenteret blandt de bedste i fremtiden. FUSION ECT har sin egen Facebook side Fusion Esport Cycling Team powered by Wahoo & Hyperice | Facebook du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret eller gerne vil høre nærmere om holdet.

Opret kommentar

Vi gør opmærksom på at kommentarer skal godkendes inden de publiseres.