Fra rollerblade-bohème til speedskate verdensstjerne

Fra rollerblade-bohème til speedskate verdensstjerne

Mød Viktor Thorup; Danmarks største medaljehåb til næste års vinter-OL i Beijing!

En dansk OL medalje i en vintersportsgren som ikke er Curling? Det lyder næsten som et plot tyvstjålet fra 1993-komedien “Cool Runnings” om det jamaicanske bobslædehold.

Men det er bestemt ingen joke for den danske Speedskater Viktor Thorup. Med en 5. plads ved seneste Vinter OL og en stødt stigende formkurve,  har han i den grad rygdækning for sine ambitioner.

I denne artikel kan du læse om Viktors vilde sportskarriere, fra talentfuld rulleskøjteløber (inline) til komét-karriere som speedskater. 

Viktor Thorup er den største individuelle profil nogensinde til at repræsentere Danmark ved Vinter OL. 


Mere end bare talent

Fortællingen om Viktor Thorup begynder på Sjælland i den mellemstore provinsby Slagelse. Bortset fra en kort opblomstring som håndbold-by under ledelse af Anja Andersen i midten af 00’erne, associeres byen ikke ligefrem med elitesport og talentudvikling. Var det så et rent tilfælde at et stort rulleskøjte-talent voksede op lige her ? Dette kan bedst besvares med et hurtigt kig på den grundlæggende pointe, som mange sikkert kender fra bestselleren “Outliers” af Malcolm Gladwell. Med en lang række eksempler forsøger Gladwell at påvise hvordan succes og berømmelse sjældent sker på baggrund af rå talent. Ofte spiller kultur, familiebaggrund, ja selv fødselsår en helt afgørende rolle. 

Føromtalte Anja Andersen er et godt eksempel på at verdensklasse ikke kan reduceres til talent, for hendes opvækst må siges at være særdeles gunstig, med en far der var halbestyrer og tidligere landsholdsprofil. På den måde kunne lille Anja øve skudfinter hver eneste dag, året rundt. Men Anja Andersens “prime”, det tidspunkt hun var på toppen, spiller også ind. Mon nogen ville have hørt om Anja, hvis hun var født bare 5-6 år tidligere og spillede samtidig med Dynamit-drengene fra 86 og EM holdet fra 1992? Anja Andersen og resten af De Jernhårde Ladies opblomstring 1993-1996 skete omvendt proportionalt med fodboldlandsholdet, som i den periode var historisk blodfattige og blottet for karisma.        


At Viktor Thorup en dag skulle blive én af verdens bedste, var der ikke meget der tydede på, da han voksede op i Slagelse i begyndelsen af 00’erne. Den i dag garderhøje topatlet husker tilbage på folkeskolen, hvor han var den mindste i klassen - inklusiv pigerne. I de tidlige drenge-år hvor social status og flair for sport hænger nøje sammen, var Viktor på udkig efter noget han kunne blive den bedste til. Interessen for Inline-rulleskøjter begyndte altså ikke som et “Con amore” projekt, men et rationale om at vende sit naturligt lavt tyngdepunkt til en fordel og slippe væk fra bunden af skolegårdens hakkeorden.

Hvordan rulleskøjter kom ind på lystavlen i første omgang, var nok ingen tilfældighed, eftersom Danmarks største rulleskøjte-klub befandt sig i..

 ja, du gættede rigtigt - 4200 Slagelse! Dermed kan læseren sikkert allerede ane konturerne af “the perfect storm”, en lidt usikker ung mand, som var klar til at træne solen sort for at vinde accept blandt sine jævnaldrende og tilfældigvis havde landets stærkeste træningsmiljø i sin egen baghave.   

   

Træningen tog fart med det samme, og på en cykelsti i udkanten af bygrænsen, skatede Viktor frem og tilbage i timevis. Ret hurtigt blev cyklen også en integreret del af træningen, for niveauet i Slagelse rulleskøjteklub var så højt, at Viktor i begyndelsen kun havde niveau til 4. holdet. Den eneste mulighed for oprykning, var helt enkelt at træne mere end alle andre og det var præcis hvad Viktor gjorde.  

I 9. klasse - 15 år gammel - var Viktor Thorup den stærkeste og hurtigste skater i sin træningsgruppe, og et af de største talenter på dansk grund. Viktor dagdrømte allerede om at træne med verdenseliten i udlandet, men uden mønt på lommen måtte der tænkes kreativt for at komme afsted. Heldigvis er de fleste teenagere fantastiske manipulatorer, så Viktor - der udelukkende interesserede sig for at skate - opdigtede en nyfunden passion for fremmedsprog, med håbet om at forældrene så ville finansiere et 4 måneders “sprogskoleophold” i Toulouse, Frankrig.   


 Bohème i “la ville rose”:

Man skal ikke være Hercule Poirot for at regne ud, at det danske stortalent kun havde begrænset interesse for fransk sprog og kultur, men til gengæld kendte han perifert den 8-foldige rulleskøjte-verdensmester Pascal Briand som residerede i “den lyserøde by”, et andet navn for sydfranske Toulouse. Som en anden vagabond eller “drifter”, blev Viktor indkvarteret på en gulvmadras i gangen hos en lokal værtsfamilie, hvor døtrene også trænede på inlines. Selv med den nordiske velfærdsmodel som referenceramme, var der ingen fine fornemmelser hos teenageren, som bare var lykkelig over at kunne stå op hver dag, spænde rulleskøjterne på og træne med verdens stærkeste træningsgruppe. 

Det sydfranske eventyr fik dog en brat ende, da forældrene hjemme i Slagelse opdagede at deres søn brugte lige præcis nul tid på akademiske sysler. Umiddelbart et hårdt slag at få slukket en drøm man er i færd med at udleve, men set i retrospekt, gav det Viktor en vigtig lektion i forhold til at tænke sin sport mere professionelt. Skulle han virkelig udleve sin drøm og skate på fuld tid, var der reelt kun 2 muligheder. Lyssky aktiviteter til at finansiere “den uendelige sommer”, ligesom surferne i filmen Point Break eller begynde at sammenstykke et professionelt sponsorteam. Resultatet ses tydeligt den dag i dag, hvor alle Viktors platforme og sociale medier står knivskarpe og strømlinede. En langsigtet strategi var ved at tage form, men i momentet tænkte den 16-årige Viktor kun på ét, nemlig at vende tilbage til det sydfranske trænings-paradis hurtigst muligt. Det er nok tvivlsomt om Viktor dengang kendte til sociologen Max Webers teori om den protestantiske etik og arbejdsmoral, men ihvertfald sled han som et bæst på den lokale McDonalds det næste halve år, til der var penge nok til en flybillet og proviant for resten af året.         


Helvede er de andre:

Med sit møjsommeligt opsparede budget, var der økonomi til at etablere sig mere permanent i Frankrig og samtidig ansøge om en plads på College de næste 4 år i Toulouse. Selvom det var hans eget valg at rejse flere tusinde km væk til et nyt træningsmiljø, så er det ikke en periode i karrieren som Viktor romantiserer over. Mentalt var det en hård tid forstår man. Som den stærkeste i en gruppe, tager man hver dag hjem fra træning pumpet fuld af selvtillid og optimisme. Havner man pludselig i midten eller nederst i hierarkiet, kan sund konkurrence afløses af en negativ spiral med gradvis mindre lykkefølelse i hverdagen. “Helvede er de andre”, som Jean Paul Sartre så berømt formulerede det. Den hårde periode til trods, trænede Viktor stædigt videre og opnåede bl.a. et Europamesterskab for juniorer. Men det helt store breakthrough lod alligevel vente på sig. Måske var det årsagen til at han valgte at takke ja, da han en dag modtog en invitation fra en noget uventet kant. 


Holiday on Ice:

Det danske Speedskate-landshold var på jagt efter talenter fra andre sportsgrene, som blev inviteret med på en åben landsholdssamling. Landstræneren havde tilfældigvis set Viktor i en konkurrence og troede på at der også kunne være potentiale på isen. At  man i den grad havde skudt papegøjen og fundet en usleben diamant i Viktor Thorup, kunne ingen dog have gættet på forhånd. Viktor husker tydeligt sine første forsøg på isen, som et flashback til Disneys Juleshow og Bambi på glatis. På trods af startvanskeligheder, gav den enorme lungekapacitet og de veltrænede lårmuskler næsten øjeblikkelig bonus. Stilistisk var det måske ikke “Holiday on Ice”, men Viktor efterlod ingen tvivl om at han var en speedskater-wunderkind - en appelsin i turbanen for det lille forbund. Selv for en ekstremt veltrænet person var den efterfølgende bedrift af så vild en karakter, at det kun vanskeligt lader sig beskrive med ord. Med meget kort varsel blev Viktor tilmeldt U20 World Cup finalen, selvom han havde mindre end 40 specifikke træningstimer på isen. Resultatet? Ikke nok med at den rulleskøjtende “overløber” tog medalje i sin første internationale konkurrence, han var sølle 1 sekund fra en sensationel kvalifikation til Vinter OL 2014. Fra den dag havde Viktor Thorup ild i øjnene - tændt af den olympiske fakkel. 


30 timers træning:

Første sæson som speedskater og nær kommet med til Vinter OL ved et “uheld” i en alder af 19 år. Den slags findes der ikke mange af i Danmark og samtidig havde Viktor allerede bevist at han ikke var bange for at give afkald på komfort og tryghed for at udleve drømmen 100%. Ligesom dengang han som barn havde pisket sig selv fremad for at blive den bedste, var det ikke nok at træne efter en OL kvalifikation. Viktor Thorup fra den notorisk pinlige vintersports nation Danmark, ville såmænd sikre sig landets bedste individuelle placering til Vinter OL nogensinde. 

For at få de mest optimale betingelser, allierede Viktor sig med det norske landshold. De næste 3 år kørte han et pendler-program der nok kunne tage pusten fra de fleste, skiftevis 14 dage hjemme i Slagelse og 14 dage på camp med det norske speedskate landshold. 

Selvom flertallet af speedskatere træner meget specifikt, så er det relativt ubehageligt at have skøjter på i flere timer, så der trænes for det meste med høj intensitet og i kortere intervaller. Siden drengeårene havde Viktor som en helt naturlig ting kombineret rollerblades, med bl.a. cykling, svømning, styrketræning og den store erfaring med alternativ træning kom ham også til gode som Speedskater. Med et træningsload på ca. 30 timer pr. uge, træner han sammenlagt mere end de fleste af sine konkurrenter. 


Tæt på sensation i 2018:

Med en imponerende 5. plads ved Vinter OL i Pyeongchang 2018 blev målsætningen om bedste individuelle danske placering nogensinde indfriet. Men helt i tråd med sin udtalte vindermentalitet er Viktor ikke tilfreds med det han leverede den dag. Viktor, der bestemt ikke har anlæg som sprinter, måtte forsøge at angribe relativt tidligt. Viktors plan lykkedes overraskende godt og han fik oparbejdet et stort hul til favoritterne, det lignede en tidlig afgørelse og sensationelt guld til Danmark. Skæbnen ville det dog anderledes, da én af forhåndsfavoritterne tog fronten med et kamikaze-agtigt modangreb, som trak hele favoritgruppen med og annullere den danske føring. Da Viktor kom over stregen som nr. 5, med blodsmag i munden og efter at have troet den var “home safe”, mærker han skuffelsen skylle ind over sig. Når han taler om episoden i dag, kan han godt se at der er utrolig meget at bygge videre på. Målet er også helt klart for 2022 i Beijing - Danmarks første individuelle medalje ved et Vinter OL nogensinde.      


Salt lake City:     

At kvalificere sig til OL er én ting, men at træne efter at vinde en olympisk medalje noget fundamentalt andet. Team Viktor var klar over at medaljedrømmen ville kræve et helt anderledes professionelt set-up og sandsynligvis endnu et farvel til skandinaviens trygge rammer. Da der pludselig opstod en mulighed for at træne med de amerikanske speedskatere i OL-værtsbyen anno 2002 Salt Lake City, Utah - skulle der ikke meget betænkningstid til at pakke kufferten til et nyt eventyr.

Træningsfaciliteterne i Salt Lake City viste sig at være bedre end Viktor havde turde drømme om. Ubegrænset træningstid på det de med slet skjult stolthed kalder “verdens hurtigste skøjtebane”. Da Viktor bliver spurgt om kulturen i Utah, der er berømt for at være højborg for mormonkirken, fortæller han at det mærkede han og de andre atleter forbløffende lidt til. Langt de fleste speedskatere var flyttet til fra andre dele af USA eller fra udlandet som Viktor selv. COVID-situationen i 2020 betød at opholdet i staterne blev kortere end planlagt, men Viktor lægger ikke skjul på, at det var en fantastisk tid bl.a. fordi han her mødte Sofia, professionel speedskater fra Skt. Petersborg, som han nu er forlovet med. I denne sæson har de valgt at bo og træne sammen i Rusland, nærmere bestemt Kolomna ca. 3 timers kørsel fra Moskva.    

  

Filan-Thorup:

Hvis artiklen var stoppet her, kunne man let få det indtryk at Viktor var stereotypen på en eliteudøver, fuldstændig opslugt af sig selv og sin egen karriere, men det er langt fra sandheden. Faktisk er han med sit engagement og filantropi gået længere end de fleste sportsudøvere med samme status. Typisk vælger sportsstjerner at støtte ufarlige emner som man ikke kan slå sig på, fx. anti-mobbe kampagner eller Knæk-Cancer. Viktor har dog valgt at sætte bagdelen i klaskehøjde og taler åbent om et tungt emne, nemlig det at tage stilling som donor - ikke bare organdonation, men også blod-og sæddonation. Specielt organdonation debatteres hyppigt i Danmark, mest fordi vi glemmer at forholde os til det, når vi ikke selv er direkte påvirket af et behov. I USA og Rusland hvor Viktor bor og træner til dagligt er det anderledes sprængfarligt, ikke mindst fordi sæddonation og hjælp til barnløse uundgåeligt trækker forbindelser til LGBT bevægelsen og gør spørgsmålet politisk.

Viktor har været optaget af donor-spørgsmålet i mange år og blev i en tidlig alder tvunget til at forhold sig til livets skrøbelighed. De fleste unge mennesker vokser op i den tro at de er udødelige, men Viktors far havde en medfødt hjertefejl og han husker tydeligt hvordan det drænede faderen, som kunne sove 18 timer i døgnet mens han stod på venteliste til et nyt hjerte! Viktor var i begyndelsen kun optaget af  organdonation, men blev efterhånden bevidst om at de forskellige typer af donation ikke kan gradbøjes. Hvis man kategorisk afviser at tage stilling til andres donor-behov, så kan man ikke med troværdighed forvente at de tager stilling til dit.


Se meget mere til Viktor Thorup og hans mission om at blive Danmarks første individuelle medaljetager til Vinter OL på Instagram @thorupviktor og Youtube: Viktor Thorup - YouTube  


Opret kommentar

Vi gør opmærksom på at kommentarer skal godkendes inden de publiseres.