Brede hofter og tunge numser

Dette indlæg bliver lidt eksotisk, for vi bevæger os syd på, mere specifikt syd for navlen på kvindekroppen; afslutningsvis til et område der har interesseret og fascineret mange mænd gennem tiden – så til den mandlige læser; bare hæng ved og hold godt fast ved kaffekoppen! Vi skal i dette indlæg se lidt nærmere på hvad der anatomisk set har kontakt med sadlen. Uddybende sammenhænge mellem anatomi og siddekomfort vil blive berørt yderligere i de næstfølgende indlæg om siddekomfort og dette indlæg kan altså betragtes som basis for de kommende indlæg.  

Det er ikke vanskeligt at skelne mellem mandlige og kvindelige cykelryttere hvis man spejder ud over en flok af cykelryttere før eller efter en start til et cykelløb. Typisk, så kendetegner den kvindelige cykelrytter sig ved at være lidt brede over måsen end hendes mandlige modpart. Men hva´ så? Den kvindelige anatomi er til dels afgørende for din siddekomfort. Når jeg skriver til dels, så er det fordi der findes andre parametre, der rent faktisk er mulige at ændre på, som også har indflydelse på din siddekomfort, men mere om dette i de kommende indlæg. 

Figur 1: Kvindebækken set forfra. Adapteret fra Gray (6).

Så hvad er det egentligt vi sidder på, når vi svinger skankerne over sadlen? Vores primære knoglekontakt med sadlen er siddeknoglerne og skambenene (Figur 1) (1,2,3). Det skal dog tilføjes at kontakten med disse to knoglestrukturer varier alt efter position på cyklen (4). Hvis man forestiller sig bækkenet set nede fra (Figur 2), så kan geometrien mellem de to knoglestrukturer beskrives som en trapez, som varierer alt efter vinklen mellem skambenene og distancen mellem siddeknoglerne (5).

Figur 2: Bækken set nede fra. Adapteret fra Gray (6). 

Bækken udformningen hos kvinder adskiller sig primært fra den mandlige ved generelt at være bredere, som illustreret på figur 4. Dette betyder at kvinder typisk har en større afstand mellem siddeknoglerne samt en større vinkel mellem skambenene og derfor mindre dyb positionering af symfysen (6). 

Figur 3: Mande- og kvindebækken. Adapteret fra Gray (6).

Men der findes selvfølgelig også forskelle på disse dimensioner internt hos kønnene. En statistisk analyse af distancen mellem siddeknoglerne (Tabel 1) viser at mænd i gennemsnit ca. har 1 cm kortere distance mellem siddeknoglerne sammenlignet med kvinder og at der faktisk er op til ca. 3 cm forskel internt mellem kønnene fra den smalleste distance (5. percentil) til den bredeste (95. percentil). Dette betyder at 90% af os kvinder har en distance mellem siddeknoglerne på 112 mm og 148 mm (7).

Tabel 1: Statistisk data for siddeknogle distance hos kvinder og mænd (7). 

 

 

Distancen mellem dine siddeknogler kan have afgørende betydning for din siddekomfort, da de kan være med til at fordele en stor del af trykket på vores siddeflade (2) – men mere om dette i de kommende indlæg om position, sadler og puder.

Så siddeknogler... de må da være tiltænkt at sidde på? – yeps, det er de! MEN på trods af dette kan det stadig blive ubehageligt at sidde på dem over længere tid, specielt ved høje tryk, som f.eks. når vi sætter os på en lille flade med en relativ stor masse, som vores kroppe på en cykelsadel. Trykket fra sadlen mod vores siddeknogler deformerer vores indre blødvæv, og det er det som kan komme til at føles ubehageligt eller være ganske smertefuldt (8). Cykelbukser med pude i er ikke kun for sjov!

Men hvad så med skambenene – vil vi gerne sidde på dem? Ja og nej. Ja, vi sidder på dem, fordi vi i de fleste cykelpositioner er nødsaget til det hvis vi gerne vil slå fartrekorder, vinde titler, eller bare vil fylde mindst muligt i strid modvind. Og nej, vi vil egentligt ikke så gerne støtte på skambenene fordi vi imellem skambenene, der hvor vores sadelnæse er, er udstyret med nerver og blodbaner (4), som vi sidder på når vi ruller frem på skambenene, og som ved udsættelse for tryk bl.a. kan forårsage ubehag og følelsesløshed (9,10). Forestil dig derfor, at jo større vinkel du har mellem dine skamben, jo mere kan din sadelnæse trykke på kønsdele, nerver og blodkar, i stedet for at blive understøttet af knoglestruktur. Da mænd har en mindre vinkel mellem skambenene (Figur 4), har de altså typisk større support af knoglestruktur i denne region (2).

Men ikke nok med at vores bækken generelt er bredere, så har vi kvinder måske også en lille smugle tendens til at være ”tung bagtil” (I said it!). Nogle kalder det fedtvæv, jeg kalder det reserve til dårlige tider. Så vi har altså typisk lidt mere tyngde i vores bækken/hofte region, samt på vores ben. Dette betyder at kvinder generelt har et lavere tyngdepunkt sammenlignet med mænd. Men hvad så? Det er i litteraturen spekuleret, at det lave tyngdepunkt er årsagen til, at kvinder har vanskeligere ved at redistribuere deres vægt i sadlen, altså flytte vægt fra sadle til styr (11). Og jeg er ked af at sige det igen, men mere om dette i de følgende indlæg.

I got 99 problems and my vagina is one! Vi må have svesken på disken (Figur 4). Hvis i husker tilbage på trapezen af vores knoglestruktur, og så lige tilføjer et lag væv, muskulatur og hud samt ydre kønsdele, så har vi det vi kalder perineum. Den urogenitale del af perineum er den del der indbefatter kønsdelene, mens den anale del ligger under og indbefatter, som navnet antyder anus, men også mellemkødet, det ”frie stykke” mellem anus og genitalier, hvis længde er betegnet den anogenitale distance (6). Bonus info til den mandlige læser, som stadig hænger ved: Den anogenitale distance er bestem af mængden af testosteron (12), så næste gang du er i omklædningsrummet med gutterne, så kan i jo lige tjekke hinanden ud og måle efter. Det er ikke bare fedt at have den største anogenitale distance... for det er det! Men jo større distance – jo mere mand! Så er det afgjort. 

 

Figur 4: Perineum opdelt i en urogenital del og anal del. Adapteret fra http://bit.ly/2gCBio9.

Når man ser billedet her, er det måske ikke så svært at forestille sig hvad det er man reelt sidder på. Husk at siddeknoglerne er placeret for hver ende af den tværgående streg der adskiller de to områder af perienum. Den urogentiale del af perineum er den del af perineum som er specielt sensitiv overfor tryk, specielt under symfysen (Figur 1; Figur 2) (11, 13). 

Jo mere vi ruller frem på skambenene, jo mere tryk vil vi påføre i den urogenitale del af perineum, med risiko for afklemning af blodkar og nerver, men samtidig får den store mængde sensitive væv som kvinder har som ydre kønsdele også et tryk. Desuden er vores kønsdele ikke rigtig konstrueret til lige at skubbe lidt til siden, lidt op, lidt frem... eller hvad det nu er mænd gør – vi har alle set... og misundet det!

Det bliver slut noten for denne gang og i næste indlæg vil jeg berøre vores cykelposition og hvordan denne har indflydelse på vores siddekomfort. 

 

 

 

 

Referencer

(1) Munarriz, R. et al. (2005) ‘Only the nose knows: Penile hemodynamic study of the perineum-saddle interface in men with erectile dysfunction utilizing bicycle saddles and seats with and without nose extensions’, Journal of Sexual Medicine, 2(5), pp. 612–619. 

(2) Potter, J. J. et al. (2008) ‘Gender differences in bicycle saddle pressure distribution during seated cycling’, Medicine and Science in Sports and Exercise, 40(6), pp. 1126–1134. 

(3) Sequenzia, G. et al. (2016) ‘Interactive re-design of a novel variable geometry bicycle saddle to prevent neurological pathologies’, International Journal on Interactive Design and Manufacturing. Springer Paris, 10(2), pp. 165–172. 

(4) Sauer, J. L. et al. (2007) ‘Influence of gender, power, and hand position on pelvic motion during seated cycling’, Medicine and Science in Sports and Exercise, 39(12), pp. 2204–2211. 

(5) Schade, D. (2017) ‘Pelvic anatomi’, in Cheung, S. S. and Zabala, M. (eds) Cycling Science. 1st edn. Champaign: Human Kinetics, pp. 49–52.

(6) Gray, H. (2000) ‘The Pelvis’, in Lewis, W. H. (ed.) Anatomy of the human body. 20th edn. Philadelphia: Lea&Febiger. Available at: http://www.bartleby.com/107/58.html.

(7) Open Ergonomics (2006). Available at: http://www.openerg.com/psz/index.html (Accessed: 25 October 2017).

(8) Sonenblum, S. E. et al. (2013) ‘3-dimensional buttocks response to sitting: A case report’, Journal of Tissue Viability. Elsevier Ltd, 22(1), pp. 12–18. 

(9) Sommer, F. et al. (2001) ‘Impotence and genital numbness in cyclists’, International Journal of Sports Medicine, 22(6), pp. 410–413. 

(10) Bressel, E. et al. (2007) ‘Influence of bicycle seat pressure on compression of the perineum: A MRI analysis’, Journal of Biomechanics, 40(1), pp. 198–202. 

(11) Bressel, E. and Cronin, J. (2005) ‘Bicycle seat interface pressure: Reliability, validity, and influence of hand position and workload’, Journal of Biomechanics, 38(6), pp. 1325–1331. 

(12) Eisenberg, M. L. et al. (2012) ‘The relationship between anogenital distance and reproductive hormone levels in adult men’, Journal of Urology. Elsevier Inc., 187(2), pp. 594–598. 

(13) Gemery, J. M. et al. (2007) ‘Digital three-dimensional modelling of the male pelvis and bicycle seats: Impact of rider position and seat design on potential penile hypoxia and erectile dysfunction’, BJU International, 99(1), pp. 135–140.