FUSION har forberedt sig minutiøst på Europas største triathlon-stævne

I samspil med sine tre top-triathleter Kristian Høgenhaug, Sam Laidlow og Magnus Ditlev har FUSION forberedt sig ekstremt detaljeret til Challenge Roth, der er Europas klart største triathlon-konkurrence. Målet er at give atleterne en fordel og sikre sejren for femte år i streg.
Normalt siger man alle gode gange tre.
Men for danske FUSION håber man i stedet at et langt stykke minutiøst arbejde skal ændre den talemåde lidt.
På tværs af mange testdage og utallige konfigurationer har man nemlig testet det mest optimale for tre af mærkets spydspidser, Kristian Høgenhaug, Sam Laidlow og Magnus Ditlev, der alle er i spil til den meget prestigefyldte sejr, som i så fald ville markere FUSIONs femte sejr i Challenge Roth – i streg.
Alene på tværs af de tre atleter er der brugt 15 dage på test – og over 300 konfigurationer er testet igennem for at finde det mest optimale setup til dem hver.
Magnus Ditlev har brugt flest dage hos FUSION, hvor han over seks dage har kørt 100 forskellige konfigurationer igennem; Sam Laidlow har brugt fem dage og i alt 119 konfigurationer, mens Kristian Høgenhaug over fire dage har kørt 85 forskellige konfigurationer igennem.
Fælles for dem alle tre er at arbejde ikke kun har været med tøjet i fokus – men i en bred testprotokol, der også omfatter andet materiel og i tæt samarbejde med eksisterende partnere og brands, der også hjælper atleterne.
”Vi tør godt sige, at de tre atleter er blandt dem, der har brugt allerflest timer i en vindtunnel – hvis ikke de rent faktisk er de tre, der har det,” siger Jesper Riis, Head of Sponsor & Partnerships hos FUSION.
Foruden den grundige test med de tre atleter har FUSION også løbende lavet materiale test og interne test, der har været forberedelse til besøgene. Det samlede stykke arbejde, der går frem mod Roth er derfor over det dobbelte af den tid, hvor atleterne har været til stede.
”Ved at have egen vindtunnel har vi muligheden for at gå helt ned i detaljer, som andre ikke kan. Vi gør det for at sikre, at vores atleter har en ekstra fordel, når de skal i aktion til løb som Challenge Roth. For os handler det om at sikre, at vi giver dem de allerbedste kort for at præstere. Vi kan ikke hjælpe dem med at træne rigtigt eller spise korrekt. Men vi kan sørge for, at vi honorerer den dedikation og det arbejde de har lagt ved at sikre, at alle ting ved dragt, position og andet udstyr er lige så godt forberedt, som de fortjener at det er,” siger Jesper Riis, der løfter sløret lidt for nogle af de forbedringer, der er lavet.
”Vi kommer til at debutere ny teknologi til Challenge Roth ligesom vi allerede nu ved, at vi har mere i reserve, som vi forventer at have klar senere på året. Denne fordel i at være et skridt foran er det, som er vores kerneværdi og det, der gør, at så store navne i triathlon-sporten sætter deres tillid til os. Det er vi stolte over og det er derfor, vi også arbejder benhårdt for at give dem en ekstra fordel,” siger han.
Fakta: Sådan har triatleterne forberedt sig til Challenge Roth
Magnus Ditlev
6 testdage ved FUSION.
100 konfigurationer testet
Sam Laidlow
5 testdage ved FUSION
119 konfigurationer testet
Kristian Høgenhaug
4 testdage ved FUSION
85 konfigurationer testet
For alle tre gælder det, at der er fundet forbedringer og mere fart på cyklen. Eksakte besparelser og nærmere detaljer om testen deles ikke, da det er intern information, der er forbeholdt den enkelte atlet. Data deles heller ikke på tværs af atleter, der alle er sikre på, at deres opdagelser af aerodynamik kun tilfalder dem.