Singletracker viser vejen til Danmarks officielle mountainbikespor

Singletracker viser vejen til Danmarks officielle mountainbikespor

Har du fart i blodet og elsker at blive udfordret på landets mountainbikespor? App’en Singletracker viser dig, hvor du i Danmark finder mere end 200 spor.

Det er populært at køre mountainbike som aldrig før. Omkring 330.000 danskere hoppede sidste år på cyklen for at udfordre sig selv på landets spor. Men sporene har for mange været svære at finde. Med Singletracker er det blevet meget nemmere. I en gratis app får du en komplet liste over landets spor. Vælg ét af de 200 spor, der er opdelt efter afstand. Tryk start og bliv navigeret hele vejen til, gennem og fra sporet. Det er simpelt og du får nøjagtige omgangstider fra sporet. Dine tider kommer med på sporets leaderboard, hvor du kan konkurrere med andre ryttere. Her kan du også anmelde sporet og meget andet. 

For udvikler og direktør i Singletracker, Morten Kamp Schubert, var denne løsning oplagt, da der var opstået et stort behov for at systematisere den fremadstormende sport:

”Jeg har selv kørt mountainbike i mange år og oplevede, at der var et problem med at finde alle de fede spor, vi har i Danmark. Derfor har jeg sammen med mit team udviklet en app, der systematisk viser alle sporene. Vi har i øjeblikket flere end 20.000 brugere, så vi er meget stolte over, at folk har taget den til sig,” fortæller han. 



Tæt samarbejde med Danmarks Cykle Union

Et af Singletrackers fokusområder er at arbejde for, at landets ryttere kører på de officielle spor og på denne måde sørger for at kanalisere sporten sådan, at rytterne får gode oplevelser og at det samtidig ikke er til gene for andre skovbrugere. Denne tilgang er sød musik for Spor- og Naturudvalget ved Danmarks Cykle Union. De har i flere år arbejdet for netop dette og har derfor indgået et tæt samarbejde med Singletracker. 

”Samarbejdet med Spor- og Naturudvalget gør, at vi sammen kan sætte stor fokus på at opretholde en sund sport, der er til gavn for både ryttere som andre skovbrugere. Det betyder, at rytterne kommer ud og kører på de mange kilometer spor, som tusindvis af frivillige hvert år er med til at bygge. Det skaber en utrolig sund kultur, fordi folk anerkender deres hårde arbejde ved at køre på sporene. I app’en kan man desuden støtte de frivillige sporbyggere med en skilling, som går ubeskåret til dem og foreningerne,” fortæller Morten Kamp Schubert. 

 

Klar på at indtage Europa

Selvom Singletracker kun har et par år på bagen, er holdet bag allerede godt inde i det tyske og hollandske marked. Begge markeder står overfor de samme problemstillinger som i Danmark med at få folk til at køre på de officielle spor. Så for direktøren i Singletracker har det været en del af udviklingen at bevæge sig ind på de internationale markeder:
”Vi har hele tiden vist, at der er et kæmpe potentiale i at udbrede Singletracker i Europa. I Holland har de omtrent lige så mange spor og ryttere som i Danmark, og i Tyskland blot endnu flere. Så for os er det en naturlig udvikling at forene sporten internationalt og danne ramme om en stærk kultur. Allerede nu kan vi se at både tyske og hollandske ryttere benytter sig af Singletracker, så vi glæder os til at udbrede det til endnu flere europæiske lande,” slutter Morten Kamp Schubert. 

Kommentér