World Triathlon LD Champs Samorin

World Triathlon LD Champs Samorin

Ft. Robert Kallin, Florian Angert

Er det galt eller genialt at placere sportens officielle verdensmesterskab dagen efter Collins Cup? På papiret ligner det et tab af prestige, men omvendt er standarden virkelig høj, når så mange “1. reserver” fra Collins Cup er med på startlisten - fx Florian Angert, Kyle Smith og Emma Pallant. VM giver også comeback til en ægte superstjerne - Lucy Charles-Barclay kan igen lyne sin speedsuit, efter et alvorligt skadesforløb. 

VM har gennem tiden været afholdt på mange forskellige distancer - 1/1 jernmand, Nice (4,120,30), dobbelt OL (3,80,20). 

De aktuelle mål -> 2,80,18 er afgjort til den korte side, hvilket forhåbentlig gør mesterskabet til en åben affære. 

Florian Angert vandt konkurrencen i 2021, men skal stå tidligt op for at gentage succesen og hive VM trofæet hjem til Tyskland. 

I St. George tilbage i maj, demonstrerede Kyle Smith og Florian forbilledligt samarbejde - smider man den tyske rugbrødsmotor Frederic Funk og “godstoget fra Göteborg” Robert Kallin ind i puljen, så kan konkurrencen teoretisk set være afgjort i T2.

Statistisk set har Florian og Frederic Funk været mest holdbare på løbet efter en hård cykling.

Kommentér