Vægt i vand – Hvad vejer du i vandet og hvordan vil det påvirke din svømning?

Vægt i vand – Hvad vejer du i vandet og hvordan vil det påvirke din svømning?

Smart Svømning  

Vægt i vand: Kroppen befinder sig i et 3-dimensionelt rum, hvor der er vand rundt omkring dig. Din kropsvægt i vand og dine bevægelser i vandet vil påvirke kroppens balance.

Knogler har en vægtfylde større end vand, muskler består mest af vand og er neutrale og fedtvæv er lettere end vand. Blæser du al luftud af lungerne, vil du være tungere end vand og du synker ned mod bunden. Kvinder vil som regel flyde lidt bedre end mænd på grund af en lidt større naturlig fedtprocent. Til gengæld har mænd lidt mere vand i kroppen.

Vægten i vand er for langt de flest lille, ca. 2 – 4 kg med hele kroppen nedsænket og uden luft i lungerne.

Eksperiment: Prøv at blæse så meget luft ud som du kan af lungerne, du vil sikkert synke ned mod bunden og så kan du sidde der et stykke tid uden at bevæge dig. Synker du ikke, har du nok for meget luft i lungerne. Få en makker til at løfte dig forsigtigt op, og bedøm så vægten. Med stor sandsynlighed vil vægten være ca. 2 – 4 kg, lige meget hvad du vejer på land eller, hvad du mener at dine knogler vejer.

Konsekvens: Den meget lille vægt du har under vandet, når du svømmer skal balancere kroppen i forhold til de kropsdele som er over vandet. Særlig armbevægelserne i fremføringen og også hovedbevægelserne, når du drejer hovedet for at trække vejr, vil påvirke balancen i svømningen. Det betyder, at drejningen af hovedet skal være så lille som mulig, og at armbevægelserne i fremføringen skal foregå mest muligt rettet i svømmeretningen. Enhver bevægelse sidelæns vil blive balanceret af en hoftebevægelse til side eller et skråt benspark, hvilket vil øge modstanden.

Kommentér