Historien bag en milepæl for Womens Hot Long Tights
Womens Hot Long Tights har opnået OEKO-TEX® MADE IN GREEN-certificering. Det giver os en anledning til at fejre succesen og se nærmere på, hvor meget arbejde der er bag dine favorit-tights i de kølige måneder.
27. October 2026
The FUSION Magazine
5 min. læsning
Tak fordi du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev
Relatered Artikler
FUSION og Uno-X Mobility Cycling ser tilbage på to gode år
Læs artikel
Derfor skabte vi MAS Tech
Læs artikel
For femte år i streg: Det hurtigste bike-split ved VM i IRONMAN
Læs artikel
Verdensmesteren i vindtunnelen: 2006 mod 2026
Læs artikel
Vi elsker udvikling
Læs artikel
Da hele holdet gik til angreb
Læs artikel
Når du trækker i et par Womens HOT Long Tights, mærker du som det første den bløde, lune inderside. Men før du tager favoritten ud af klædeskabet, ligger en lang række beslutninger om materialer, udvikling, produktion og ansvarlighed. Det er netop den historie, vi gerne vil fortælle dig.
Anledningen er, at vores Womens Hot Long Tights nu har opnået OEKO-TEX® MADE IN GREEN. Det fejrer vi, som var det en sejr fra en af vores sponserede top-atleter. Det lyder måske lidt underligt, men når du har læst denne artikel, vil du forstå hvorfor. For hos os er tights ikke bare tights. Det er et produkt, vi lægger en ekstremt stor indsats i.
MADE IN GREEN-certifikatet er for os det ypperste af det ypperste. Det sikrer dig at produktet er testet for skadelige stoffer; at produktionen foregår under ordentlige arbejdsforhold og at hele produktets rejse og værdikæde kan spores.
For dig betyder det, at du ved, at produktet både er syet under dokumenterede og kontrollerede forhold med respekt for både miljø- og arbejdsforhold.
Sådan har det altid været hos FUSION - og derfor er vi glade for, at vi nu også har et stærkt certifikat på det. For i en verden, hvor mere og mere tøj produceres under både urimelige forhold og uden hensyntagen til miljøet, er vi stolte over, at vi nu med tredjepartsverificering kan dokumentere, at vores ikke bliver det.
Bløde tights med afsæt i laboratoriet
Det er ikke tilfældigt, at det er så rart at trække i et par Hot Long Tights. De er fremstillet af en specialiseret italiensk metervare, der med en tætstrikket yderside hjælper med at skærme for den kølige luft. Indersiden er blødt børstet, hvilket både giver en behagelig følelse mod huden, men også hjælper med at fastholde isolerende luft tæt på kroppen.
Materialet har firevejsstræk og har aktiv væsketransport. Dermed følger det dine bevægelser i kulden og hjælper med at håndtere den sved, du producerer, når du bevæger dig.
Alle de ting, som du nyder godt af på løbeturen, er et resultat af mange timers test, optimering og justering. Hos FUSION er vores tilgang til sportstøj meget systematisk og den starter altid med, at vi undersøger blandt andet elasticitet, materialestruktur og modstandsdygtighed mod slid.
Hver test har sin egen funktion - og kun det bedste af det bedste går videre med chancen for at blive en del af et endeligt produkt.
Den tekniske viden hjælper os med at forstå og udvikle materialerne, så de leverer de egenskaber, vi ønsker.

Dine tights er født og opvokset i Europa
Udviklingen af dine tights er foregået i Danmark. Metervaren er produceret i Italien af vores dygtige underleverandører og de er syet sammen på vores egen fabrik i Litauen. Med andre ord har vi en værdikæde med fuld kontrol fra idé til produkt.
Det betyder også, at vi kan spore rejsen fra dine tights helt tilbage fra de granulater, der omdannes til den tråd, der bliver til den metervarer, vi laver dem af. Vi kan spore hvor meget produktion, transport og håndtering påvirker miljøet. Og vi deler naturligvis det hele med dig, så du kan være sikker på, at vores dokumentation er i orden.
Vi bestiller ikke vores produkter mange måneder før, de lander i dine hænder. Vi får løbende leveringer og producerer kun det, der bliver solgt. Dermed er den europæiske produktion ikke kun et valg, der gavner den verden, vi bor i. Det er også din sikkerhed for, at vi har fuld kontrol over vores leverancer og kan nå at kvalitetssikre alle de produkter, vi sender ud - ligesom vi løbende kan rette til, når alle vores brugere dagligt tester vores produkter i alle de miljøer, de er skabt til at præstere i.

Kvaliteten skal kunne mærkes
Womens HOT Long Tights er skabt til dig, der ønsker varme og komfort under løb og aktivitet i de kolde måneder. Dig, der overvinder sofaen og den bidende kulde. Du er årsagen til at vi har brugt år på at kontinuerligt forbedre produktet. Med test, løbende feedback og tilretning af de fejl, der altid vil komme, når produkter er syet og skabt af rigtige mennesker.
Derfor er vi glade for at fejre, at vores Hot Long Tights ikke kun nu kendetegnes af den bløde inderside, høje talje og store bevægelsesfrihed, der har gjort den til en favorit, der bliver brugt igen og igen. Den har også opnået OEKO-TEX® MADE IN GREEN-certificeringen.
Det er en milepæl, vi er stolte af. Og en sejr, vi gerne vil dele med jer.