Derfor skabte vi MAS Tech

Derfor skabte vi MAS Tech

Aerodynamisk performance handler ikke kun om at være hurtig under perfekte forhold. Det handler om at forblive hurtig, når forholdene ændrer sig. Her fortæller vi, hvordan flere års forskning, utallige tests og en anderledes tilgang til udvikling af metervarer førte til skabelsen af MAS Technology.

21. October 2026

The FUSION Magazine

Af produktudvikler og aerodynamisk specialist Johannes Rom Dahl

Udviklingen af Multidimensional Aero Shape (MAS) Technology er en milepæl for FUSION i vores konstante stræben efter at innovere og skabe det hurtigste og bedste performancetøj til udholdenhedsatleter.

Lanceringen af de nye MAS Tech-produkter og metervarer markerer kulminationen på et projekt, der begyndte for flere år siden, og som har været en vigtig drivkraft i FUSIONs arbejde med aerodynamik inden for cykling og triathlon. Et arbejde, der blandt andet også hænger sammen med etableringen af Tempo! Wind Tunnel, som er vores egen in-house vindtunnel på vores hovedkvarter i Svenstrup. 

MAS Tech-produkterne og metervarerne bygger på patentbeskyttet teknologi, der oprindeligt blev udviklet af Drag2Zero - en historie, der i sig selv fortjener sit eget blogindlæg. I dette indlæg vil jeg dog mere fokusere på, hvorfor vi skabte MAS Tech, og hvilket grundlæggende problem vi ønskede at løse med opfindelsen. 

Johannes Rom Dahl under test med Menno Koolhass i arbejdet mod VM på Kona i 2026. 

Flere års udvikling

Projektet tog sin begyndelse, da vi frem mod VM i langdistance triathlon i 2022 begyndte at arbejde på bedre at forstå vores materialers aerodynamiske egenskaber.

Vi havde naturligvis allerede gennemført aerodynamiske tests og anvendt "hurtige" metervarer, men denne gang valgte vi en mere metodisk tilgang. I samarbejde med Simon Smart fra Drag2Zero gennemførte vi en omfattende række vindtunneltests for at kortlægge forskellige metervarers aerodynamiske egenskaber.

På baggrund af resultaterne fremstillede vi en række testmaterialer og tilbragte mange lange dage med tests på både cykelbane og landevej, suppleret med vindtunneltests af ryttere. Formålet var at undersøge, hvordan resultaterne fra de isolerede materialetests stemte overens med materialernes performance, når de blev anvendt på en rytter.

Denne eksperimenterende tilgang gav os en langt større forståelse af, hvilke materialer der skulle anvendes hvor, og hvordan deres aerodynamiske egenskaber ændrede sig ved forskellige hastigheder og anvendelsesområder. Vi lærte også, at nogle af resultaterne fra materialekortlægningen havde en tydelig korrelation med testresultaterne fra tests udført på ryttere, mens andre i langt mindre grad kunne overføres direkte.

De fleste metervarer har det, man på engelsk og i fagsprog kalder en "drag crisis eller drag bucket" - et hastighedsinterval, hvor materialets overfladestruktur reducerer luftmodstanden mest effektivt. Vi kortlagde, hvor dette interval lå for hver af de metervarer, vi testede.

Inden for dette interval får overfladestrukturen det tynde luftlag, der strømmer hen over materialet, til at skifte fra en jævn, laminær strømning til en turbulent strømning. Det turbulente grænselag bliver længere på kroppens overflade, før luftstrømmen slipper. Det reducerer størrelsen på det turbulente område bag kroppen, også kaldet slipstrømmen (wake på engelsk), og dermed reduceres luftmodstanden.

For at illustrere konceptet har jeg indsat en graf nedenfor, som viser resultaterne fra en cylindertest i vores Tempo! Wind Tunnel. Her sammenlignes en glat cylinder med to cylindrer med forskellige typer strukturerede metervarer, som er udbredt inden for aerodynamisk beklædning.

Vi anvender cylindre med forskellige diametre til at undersøge, hvordan metervarer performer på former, der i grove træk minder om forskellige dele af en cykelrytter - eksempelvis overarme, lår og underben.

De tre cylindre opfører sig næsten ens ved lave hastigheder. Men ved omkring 35 km/t for metervare B og omkring 45 km/t for metervare A bevæger de sig ind i deres respektive drag buckets, hvor cylindrenes luftmodstandskoefficient (Cd) omtrent halveres. Herefter stiger koefficienten gradvist igen i takt med, at lufthastigheden øges.

Luftmodstandskoefficienten er et udtryk for, hvor aerodynamisk en form er, når man ser bort fra hastighedens direkte effekt. Det betyder, at den faktiske luftmodstand fortsat stiger kraftigt med hastigheden, selv når Cd falder.

Det samme princip gælder, når vi eksempelvis anvender disse metervarer på ærmerne af en cykeldragt. En metervare med en bestemt struktur kan skabe en drag bucket inden for et givent hastighedsinterval og dermed reducere rytterens samlede luftmodstand. 

Efterhånden som vi kortlagde forskellige metervarer - både ribbede strukturer og andre makro- og mikrostrukturer - kunne vi ud fra denne type data identificere, hvor de enkelte materialer med fordel skulle anvendes.

Metervare A, som er vist med den blå kurve i grafen ovenfor, vil eksempelvis være særdeles effektiv ved de høje vindhastigheder, man ser i enkeltstarter og hurtige landevejsløb. Men materialet begynder først for alvor at performe ved hastigheder, der ligger over det niveau, de fleste age-group-triatleter og motionscykelryttere oplever.

For disse grupper vil materialet derfor være mindre optimalt det meste af tiden. Samtidig betyder den relativt bratte ændring i performance, at selv eliteatleter kan bevæge sig ud af materialets optimale hastighedsinterval ved mindre ændringer i hastigheden - eksempelvis på en kort stigning eller en svagt stigende vej.

En mulighed for at imødekomme dette er at anvende metervare B, som allerede ved lavere hastigheder bevæger sig ind i sin drag bucket og dermed har et bredere anvendelsesområde.

Til gengæld sker det på bekostning af den absolutte performance ved højere hastigheder, hvor den samlede luftmodstand er større på grund af den kvadratiske sammenhæng mellem hastighed og aerodynamisk modstandskraft.

Det betyder, at en given forskel i luftmodstandskoefficient kræver flere ekstra watt at overvinde ved højere hastigheder.

Ovenstående eksempel kan måske virke som en længere teknisk afstikker, men det leder os faktisk direkte til et af de helt centrale problemer, som MAS Technology er udviklet til at løse.

Johannes Rom Dahl er selv ambitiøs cykelrytter og går ikke af vejen for selv at agere testperson i en udviklingsproces. Her er han på vej ned fra en af de talrige testtimer i udviklingen af MAS Tech. 

Dokumenteret performance under virkelige forhold

Gennem vores mangeårige samarbejde med Simon Smart har vi ofte diskuteret begrænsningerne ved de ribbede metervarer, som traditionelt anvendes i aerodynamisk cykel- og triatlonbeklædning. Samarbejdet begyndte med de første materialetests, vi fik gennemført hos Drag2Zero, og blev senere udvidet gennem Simons uvurderlige bidrag til designet og instrumenteringen af vores Tempo! Wind Tunnel.

I vores diskussioner vendte vi igen og igen tilbage til idéen om en multidirektionel og tredimensionel struktur, der ikke blot kunne udvide en metervares drag bucket, men også gøre den mindre følsom over for ændringer i atletens position og luftstrømmens indfaldsvinkel - også kaldet yaw-vinklen.

Simon Smart havde tidligere stået bag udviklingen af et lignende koncept i samarbejde med en anden tøjproducent. Der var blevet investeret betydelige ressourcer i forskning og udvikling, og innovationen var så omfattende, at den førte til flere patenter. Implementeringen blev imidlertid stoppet, da det internationale cykelforbund, UCI, forbød den silikoneapplikation, producenten anvendte til at skabe overfladestrukturen.

Flere år senere eksisterede konceptet naturligvis stadig, og Drag2Zero havde i mellemtiden erhvervet patenterne. Udfordringen med at producere en metervare med en så kompleks overfladestruktur og samtidig opnå den nødvendige præcision var imidlertid ikke løst. I samarbejde med Simon Smart begyndte FUSION derfor at arbejde på netop denne udfordring. Det førte i sidste ende til udviklingen af MAS Technology-metervarerne og FUSIONs overtagelse af de patenter, der knytter sig til teknologien.

Processen var langt fra problemfri. Det krævede utallige prototyper, fremstillet med forskellige produktionsteknikker og materialesammensætninger, før vi nåede frem til de versioner, vi anvender i dag. Uden adgang til vores egen vindtunnel havde projektet været tæt på umuligt at gennemføre. Den næsten ubegrænsede testkapacitet i Tempo! Wind Tunnel gjorde det muligt løbende og hurtigt at evaluere vores prototyper og bruge resultaterne til at forbedre den næste generation af testmaterialer.

Resultatet af denne proces blev MAS Technology - en videreudvikling af Simon Smarts oprindelige koncept, hvor vi nu kan fremstille metervarer med den præcision, der kræves for at optimere deres aerodynamiske egenskaber til specifikke anvendelser.

Performance på tværs af anvendelser

Eksemplet nedenfor viser en af de mange MAS Tech-prototyper, vi har testet. Her ses det, hvordan luftmodstandskoefficienten falder gradvist og når sit laveste niveau ved omkring 50 km/t. Herefter forbliver luftmodstanden lav over et langt og bredt hastighedsinterval, hvor koefficienten kun stiger ganske lidt igen – i modsætning til de øvrige strukturerede metervarer. Samtidig performer materialet allerede bedre end den glatte referencematerialeoverflade fra omkring 35 km/t, hvilket bidrager til en mere stabil aerodynamisk performance, når det anvendes på en rytter.

Gennem hundredvis af timer i Tempo! Wind Tunnel og omfattende udendørs tests har vi arbejdet på at validere, at resultaterne også holder under virkelige forhold. Til vores positive overraskelse oplever vi generelt, at MAS Tech-produkterne performer endnu mere fordelagtigt, når de testes på ryttere. Det skyldes, at de er mindre følsomme over for ændringer i luftstrømmens retning og yaw-vinkel.

Den multidirektionelle struktur sikrer samtidig god performance ved en bred vifte af vinkler i forhold til luftstrømmen. Derudover kan vi justere strukturens orientering i forhold til luftstrømmens retning og dermed tilpasse materialets optimale hastighedsinterval.

Et traditionelt ribbet materiale fungerer optimalt, når ribberne er placeret i den rigtige vinkel i forhold til luftstrømmen. Men når vinden kommer fra en anden retning, eller rytteren ændrer position, kan ribbernes orientering i forhold til luftstrømmen blive mindre optimal, og materialet mister noget af sin aerodynamiske effekt.

Det problem reduceres med den multidirektionelle struktur, vi anvender i MAS Tech-metervarerne. Grafen ovenfor viser blot én af de mange variationer af MAS Tech-metervarerne. Fordi vi har fuld og eksklusiv kontrol over fremstillingen af metervarerne, har vi efterfølgende kunnet udvikle forskellige MAS Tech-strukturer til specifikke anvendelser.

Fælles for dem alle er, at de er optimeret til at udvide det hastighedsinterval, hvor materialerne performer optimalt, og sikre en stabil aerodynamisk performance under virkelige forhold.

MAS Technology er derfor ikke blot en ny metervare for FUSION. Det er et samlet koncept, hvor vi arbejder helhedsorienteret med udviklingen af cykel- og triatlonbeklædning. Ved at tilpasse materialernes egenskaber til de enkelte dele af tøjet kan vi reducere luftmodstanden over et bredt hastighedsinterval og samtidig levere den højest mulige aerodynamiske performance inden for det hastighedsområde, der er mest relevant for den konkrete anvendelse.

Derfor vil MAS Tech-produkterne også se forskellige ud og anvende forskellige variationer af teknologien. Målet er at sikre, at hvert enkelt produkt performer optimalt til netop det formål, det er udviklet til.

Det gælder, uanset om det er en professionel triatlet, der jagter den hurtigste cykeltid i langdistance-triatlon; en sprinter, der har brug for maksimal aerodynamisk performance ved 65-75 km/t, eller en udholdenhedsatlet, der skal håndtere de store hastighedsforskelle i et bjergrigt Gran Fondo-løb.

Vi skabte MAS Tech for at tage aerodynamisk beklædning til det næste niveau.

Teknologien er det foreløbige højdepunkt i vores mangeårige og fortsatte arbejde med at forstå og udvikle de materialer, vi anvender. Alt sammen med ét overordnet mål: At skabe den hurtigst mulige aerodynamiske beklædning.