Skade på Akillessenen
Se videoen under artiklen.
Akillessenen forbinder lægmuskulaturen med hælknoglen. Betændelse i akillessenen er en overbelastningsskade, der ofte ses hos sportsudøvere, der træner meget eller har mange afsæt og spring - f.eks. atletik, cykling og løb.
Akillessenen forbinder lægmuskulaturen med hælknoglen. Betændelse i akillessenen er en overbelastningsskade, der ofte ses hos sportsudøvere, der træner meget eller har mange afsæt og spring - f.eks. atletik, cykling og løb.
Gentagne, ensartede bevægelser og kontinuerlige stræk af akilessenen kombineret med manglende hvile og restitution vil efter en periode resultere i små overrivninger af senens mikrofibre, der med ganske små blødninger skaber irritationsforandringer i seneskeden.
Ved skaden opstår en inflammationstilstand, der via øget blodgennemstrømning tilfører flere af de ”reparerende” hvide blodlegemer. Overses eller negliseres symptomerne og fortsættes overbelastningen, risikeres akut skade med overrivning, specielt nederst i akillessenen mod hælknoglen, hvor blodtilførslen er mindst.
Symptomer
- Der opstår smerter og ofte en hævelse ca. en centimeter over hælknoglen, der evt. føles varm / brændende.
- Smerter, der breder sig op i lægmuskulaturen med ømhed på indersiden af akillessenen.
- Akillessenen er trykøm.
- Smerterne kommer ofte ved begyndelsen af den fysiske aktivitet, men kan forsvinde eller mindskes undervejs for igen at opstå under en pause eller bagefter.
- Der opleves smerter og stivhed i fod og ankel om morgenen - også på dage uden forudgående træning.
Kroniske skader
Hvis inflammationen bliver kronisk kan betændelsen også udvikle sig til entesopati, der er en rød og hævet knoglefortykkelse bag på hælen. En sådan skade kan være langvarig og kræve fravær fra sporten i op til et helt år.
Et andet resultat af langvarig inflamation er tendiose, der også kan holde dig inaktiv længe. Her er den nederste del af akillessenen fortykket. Der opstår smerter, når senen udspændes ved eks. løb og spring, og skoens hælkappe kan give store gener.
Forvekslinger
Akillessene betændelse kan forveksles med irriterede slimsætte nederst i foden, der også viser sig som en hævelse - men i det her tilfælde direkte bag på hælen. Slimsækkene kan nemt hæve op i varme perioder og irriteres af skoene. Kortvarig ro og nedkøling afhjælper forholdsvis hurtigt problemet.
Vær opmærksom på, at visse skomodeller har en indadbøjet hælkappe, der lige netop trykker på akillessenens vedhæftning til hælknoglen og derved kan give gener og smerter. Lidt ro og udstrækning - og en løbetur i dine gamle sko kontra de nye vil afdække problemet.
Højere risiko
Der er højere risiko for betændelse i akillessenen:
- når man bliver ældre, fordi styrken i senevævet reduceres, så der nemmere opstår betændelse.
- ved jogging.
- ved løb på hårdt underlag
- ved brug af sko, der passer dårligt eller ikke fjedrer nok. Vær opmærksom på, at en medfødt fodtype med enten høj eller lav svang, udfordrer din akillessene uhensigtsmæssigt og derfor også kan medvirke til overbelastning.