Jobopslag: Kvalitetstekniker eller laborant til FUSION Testlab

Vi søger en kvalitetstekniker eller laborant til at drive og udvikle FUSION Testlab på vores HQ i Svenstrup.
Er du stærk i systematisk testarbejde, dokumentation og arbejdet med data? Har du lyst til at arbejde tæt på udviklingen af high-performance sportswear og blive en del af et team, hvor test, kvalitet og holdbarhed er en naturlig del af hverdagen?
Du bliver en central del af arbejdet med at teste, dokumentere og forbedre vores produkter. Rollen rummer både det daglige laboratoriearbejde og udviklingen af vores metoder, kvalitetssystemer og dokumentation.
Hos FUSION udvikler vi sportswear med fokus på holdbar, målbar og mærkbar performance. Testlab er en afgørende del af det arbejde. Her bruger vi systematiske tests og data til at vurdere materialer, validere løsninger og skabe læring, der kan omsættes direkte til bedre produkter.
Udvikling, test og produktion arbejder tæt sammen, og med egen prototype-systue og eget testlab i Svenstrup samt egen produktion i Litauen er vejen kort fra idé til test og videre til forbedringer i det færdige produkt. For dig betyder det en hverdag, hvor dit arbejde får direkte betydning for det, vi sender på markedet.
I testlab arbejder vi efter gældende ISO-standarder og med specialiseret testudstyr, blandt andet:
-
James Heal testudstyr til pilling og generel tekstilperformance
-
Martindale til slidstyrke og holdbarhed
-
Stræk og recovery-test samt mekaniske tests af materialer
-
Electrolux vaskator til kontrollerede vaske
Dine opgaver
-
udføre og dokumentere tekstiltests, herunder vask, slid og pilling
-
arbejde struktureret med testdata, journalføring og datakvalitet
-
analysere reklamationer og koble dem til testresultater og produktforbedringer
-
bidrage til udvikling og systematisering af laboratoriets metoder og processer
-
være med til at styrke laboratoriet som et mere dokumenteret og standardiseret setup med ambition om akkreditering på sigt
-
samarbejde tæt med Compliance og holde dig opdateret på relevant tekstillovgivning
-
samarbejde tæt med R&D og produktionen i Litauen
Vi forventer, at du
-
har erfaring med tekstiltest, laboratoriearbejde eller lignende
-
arbejder struktureret og har høj standard for kvalitet og dokumentation
-
har interesse for data og kan omsætte testresultater til konkret læring
-
er nysgerrig og motiveret for at forbedre metoder og arbejdsgange
-
har interesse for sport og en aktiv livsstil
-
taler og skriver flydende engelsk
-
er en stærk IT-bruger
Vi tilbyder
En rolle med reel betydning i et miljø, hvor test, udvikling og produktion arbejder tæt sammen. Du får mulighed for at præge både laboratoriets daglige arbejde og den måde, vi arbejder med kvalitet og dokumentation på.
Hos FUSION er laboratoriets arbejde tæt koblet til produktudviklingen. Det betyder, at dine tests, analyser og vurderinger ikke bare ender i dokumentation, men bliver brugt aktivt til at forbedre det færdige produkt.
Kendskab til FUSIONs produkter vil være en fordel.
Stillingen er på fuld tid med base på kontoret i Svenstrup. Løn efter kvalifikationer. Rollen kan i begrænset omfang også indebære rejseaktivitet til vores leverandører i Europa.
Ansættelse: hurtigst muligt
Ansøgning sendes til: troels@fusion.dk