Janette Dommer

Hvad er det, der gør dig unik som atlet
Jeg tror der er nogle forskellige punkter, der ikke hver for sig er specielle, men sammensat, nok gør mig lidt unik:

  1. Jeg elsker min træning og vil ikke undvære den en eneste dag. Sådan har jeg haft det de seneste 5-6 år
  1. Jeg har ikke brug for, eller lyst til, vinter pauser. Det gør at jeg fastholder et højt niveau hele året og derfor starter sæsonen på et højt niveau hvert år
  1. Jeg er virkelig målrettet. Jeg sætter mine mål realistisk og jagter dem 100%
  1. Jeg er ydmyg overfor sporten
  1. Jeg optimerer på alt jeg kan, min træning, både mængde og intensitet, kost, søvn, resultater og sammenhænge herimellem. Alle tider fra mine træningspas, lærer mig noget nyt

Hvad er dine største resultater
Se nedenfor

Hvilket resultat har haft størst betydning for dig
I 2015 var jeg på Hawaii til verdensmesterskaberne for første gang.  Denne mytiske og sagnomspundne event har siden jeg startede fascineret mig dybt. Jeg anede ikke hvad der ventede mig, kun at jeg havde enorm respekt for racet. Jeg blev nr. 4 i min AG, men siden det race, havde jeg et nyt mål, nemlig at blive verdensmester en dag.

I 2018 på Hawaii, havde jeg ikke mit bedste race og sluttede igen som nr. 4 i min AG. Efter “min skuffelse” havde lagt sig, tog jeg fat og løftede min træning, min kost, min søvn, min analyse af mine træningspas og tider, til et nyt niveau. Jeg lærte af alt hvad jeg lavede, også de dårlige træningspas.

I 2019 var jeg tilbage på Hawaii, med et fast dedikeret mål og en præcis plan. Jeg havde mit livs bedste Ironman. Alt lykkedes som planlagt og allerede efter cyklingen vidste jeg at jeg blot skulle holde et fornuftigt pace på løbet, for at blive AG verdensmester. Men det gik endnu bedre end forventet, omkring de 25 km inde i løbet, overhalede jeg den førende AG pige og i de sidste 7-8 km på løbet, vidste jeg at jeg ikke ville blive overhalet igen og at jeg kunne nyde resten af racet og blive overall AG verdensmester. Jeg lavede den næsthurtigste tid, der nogensinde er lavet af en AG pige på Hawaii og blev den ældste overall AG verdensmester nogensinde.

Det var den vildeste oplevelse jeg har haft i min karriere og jeg er spændt på om jeg nogensinde kan lykkes med så perfekt et løb igen.

Hvad betyder FUSIONs tøj for dig under træning og konkurrence
Helt alvorligt betyder FUSIONs tøj alt. I takt med min udvikling i træningen, har jeg som nævnt også udviklet mig på alle andre områder udover træningen. Dette indebærer også at jeg skal føle mig godt tilpas i forberedelserne op til, og undervejs, i træningen. Jeg ville ikke kunne gennemføre så gode træningspas, såfremt jeg ikke har det bedste udstyr, inkl. træningstøj.

Under selve mine race, er det alfa omega at alt udstyr er det bedste. Der er ingen årsag til at lave så hårde træningspas for at opnå en bedre form, hvis du ikke også har det bedste tøj og udstyr generelt at race i. Alene selvtilliden ved at vide at du er optimalt aerodynamisk, svedtransporterende og føler dig let tilpas.

Hvem er dine andre sponsorer og hvordan hjælper de dig til at blive bedre
United Cycling er ligesom FUSION, en fantastisk hjælpsom og hyggelig familie, hvor alle er interesseret i at hjælpe med optimering af min Argon 18. De kommer med forslag til dæk, slanger, position, kropsholdning og generel sparring omkring race og teknik.

HIDDIT leverer den bedste energi (i hvertfald for mig), der findes på markedet. De er Hollandske og jeg har derfor ikke samme nærhed som med FUSION og United Cycling, men de er der for mig og jeg kan spare med dem om indhold, energi beregninger, saltindhold, BCAA, proteiner og generelle gode råd.

Din fødselsdato: 30. oktober 1973 (45 år)

Dine sæsonmål
Ny pr til Copehagen Ironman, på Hawai lavede jeg 9.23 så vi det bliver sjovt at se hvad jeg kan hvis alt lykkes og kroppen fungerer.

Top 3 på Hawaii, selvom jeg bliver påvirket af mit race i København, idet min krop ikke kan at restituere inden Hawaii.