Henrik Klemmesen

Hvad er det, der gør dig unik som atlet?
Alle der konkurrerer på dette niveau er viljestærke atleter med gode forudsætninger, men noget af det jeg tror adskiller mig som atlet er min evne til at administrere den mængde talent og de ressourcer jeg har. Jeg er rigtig god til at tænke langsigtet og strategisk i forhold til min karriere, og benytte de redskaber jeg har fået på ingeniøruddannelsen til at få skabt det set up omkring mig som gør at jeg kan dedikere mig fuldkommen til at nå de langsigtede mål jeg har sat. Med tiden er jeg blevet god til at stole på den proces jeg er i, og glæde mig over når jeg når de delmål jeg har sat på vejen mod OL. Det er fantastisk at lave en fireårig plan som omfatter alt omkring min tilværelse, og så se brikkerne falde på plads lidt efter lidt. 

    Hvad er dine største resultater
    Nr 19 i World Cup Cagliari 2019 
    Nr 26 EM OL dist. Weert 2019
    Seks top-10 placeringer til continental cups i hele verden

    Hvilket resultat har haft størst betydning for dig
    Min 7. plads i Europa Cup’en i Olsztyn, Polen, i 2018 var et internationalt gennembrudsrace for mig og var første skridt på vejen ind i OL brutto gruppen. Det gav mig en styrket tro på at jeg har skabt det rette set up og følger den rette træningsopbygning. Resultatet gav mig en enorm tro på hele projektet om at nå verdenseliten inden for kortdistance triatlon og var en vigtig milestone på vejen.

    Hvad betyder FUSIONs tøj for dig under træning og konkurrence
    Som triatlet i Danmark bruger jeg ca. 1100 timer årligt på træning i alt slags vejr. Jeg lever en hverdag hvor jeg forsøger at optimere alt for at få et større udbytte af træningen. Faktorer som sygdom og skader kan have en enorm indvirkning på kontinuiteten i træningen, og her ser jeg kvaliteten og funktionaliteten af det tøj jeg benytter som en central del af at minimere disse faktorer. Det er tydeligt at mærke, at FUSIONs produkter er gennemtestet og afprøvet i ”felten” inden det er sat i produktion, og det nyder vi atleter rigtig godt af. Desuden er jeg uddannet inden for produktionsoptimering, og her er det mig en stor ære at repræsentere et Dansk mærke som har formået at optimere så mange parametre inden for flexibilitet og bæredygtighed igennem hele forsyningskæden.

    Hvem er dine andre sponsorer og hvordan hjælper de dig til at blive bedre. 
    Økonomisk set er jeg støttet af Skechers og Middelfart Sparekasse, som begge er hjørnesten i min professionelle tilværelse. Ud over et økonomisk sponsorat leverer Skechers også mit fodtøj og sørger for at jeg kan variere og forny mine løbesko ofte og dermed også minimere skadesrisikoen her. 

    Factor og Black inc støtter mig med cykel og konkurrence hjul af højeste kvalitet, hvilket naturligvis er en fornøjelse i den daglige træning, og en kæmpe fordel i de internationale konkurrencer. 

    Spinchy støtter mig med Rocket espresso udstyr. Mange har nok svært ved at se hvad jeg skal bruge dette til, men jeg har lært at man ikke skal undervurdere den mentale tilstand, og dét at kunne stå op hver morgen og lave en Flat White af bedste kvalitet, er livskvalitet for mig 😊 
     
    Fødselsdato: 18 September 1993

    Dine sæsonmål
    To top-10 placeringer i World Cup’en 
    Top 120 på OL ranglisten