Danmark - Triatlon - FUSION siden 2021
Oliver Martinussen

1st- Open Sprint Powerman European Championships 2018
1st- Open Sprint Duathlon ITU World Championship Fyn 2018
1st- 70.3 Lanzarote 2019, Jels ½ Ironman 2019
6th- IM Lanzarote 2023

#Makeollivictorious
Om Oliver

Oliver Martinussen er “The New Kid on the Block” i den mest talentfulde generation af danske PRO triatleter nogensinde. På Age-group niveau har den snart 24-årige fysioterapeut studerende vundet EM og VM titler i duathlon og vundet 70.3 konkurrencer i Danmark og udlandet. I 2021 blev første spadestik taget til en karriere på PRO niveau, med et par solide top 10 præstationer og god erfaring fra internationale konkurrencer. Oliver træner til dagligt i Odense og er bannerfører for en ny generation af triatleter fra hæderkronede OTK (Odense Tri Klub), som i de senere år har stået i skyggen af den ekstreme talentmasse i baghaven (Tri Team SDU). Til forskel fra Bækkegård og den etablerede Odense-elite, så har Oliver ikke en svømme baggrund. Til gengæld har han dét ES i ærmet, at være ét af de mest rendyrkede løbetalenter vi længe har set i dansk triathlon.

Bedste splits

Swim: 25.27/53.38

Bike: 2.05.06/5.00.11

Run: 01:11:52/03.03.21

DET VIDSTE DU IKKE OM Oliver...

Fra elitebokser til professionel triathlet. Siden barndommen har Oliver været aktiv og blev med sin dengang klejne størrelse og smittende humør udråbt til klub-maskot i den lokale bokseklub i Kolding, hvor han er vokset op. Da Oliver som 18 årig lagde boksehandskerne på hylden til fordel for duathlon og triathlon, sprang hans ekstreme kondi straks i øjnene, især pga. et helt outstanding løbeniveau.