1st - 2019 Frankfurt City Triathlon
1st - 2019 DTU Deutscher Meisterschaft Duathlon (10-60-10)
1st - 2021 Ironman Hamborg
1st - 2022 Podersdorf (Austria) Triathlon half
Laura Zimmermann var allerede aktiv med multisport i teenage-årene. Hendes disciplin var “Biathlon”, som de fleste associerede med skiskydning, men som også dækker over “swim-run” events. På en tilfældig træningstur i 2011 mødte Laura (21) en lokal triatlet, som opfordrede hende til at koble cykling på programmet - og således var “triatleten Laura Zimmermann” født.
I løbet af meget kort tid opdagede Laura, at hun faktisk var bedre til at cykle end løb og svømning. I flere år var triatlon kun en hobby, ikke mindst pga.et krævende tandlægestudie ved siden af træningen. Men i 2015 dominerede hun Age-Group rækkerne så massivt, at hun tog springet og blev professionel i 2016. I begyndelsen opnåede hun størst succes i duathlon (bla. EM sølv og et tysk mesterskab), men den store åbenbaring kom i 2019, da hun Ironman-debuterede i Barcelona med fantom-tiden 8.49.12, inklusiv bedste bike-split (4.36.28). Efterfølgende er det blevet til 4 x Ironman podium, med sejren i Ironman Hamborg 2021 som det foreløbige højdepunkt.
3.8 km 59.04, 1,9 km 28.35
180 km: 4.36.28, 90 km 2.07.49
42 km: 3.05.02, 21 km 1.22.05
Fun Fact 1: “Dual Career”? Prøv med “Triple Career”.
Laura Zimmermann har været PRO Triatlet siden 2016, men er desuden tandlæge OG har taget en uddannelse i “Sports Science”!
Fun Fact 2: Laura fortæller på sin hjemmeside, at mange fejlagtigt tror, at hun er kronisk misfornøjet eller direkte vred (altså dét man populært kalder “Resting B***h face” syndromet). I virkeligheden er hun meget sjældent i dårligt humør, bortset fra hvis hun bliver tvunget til at stå meget tidligt op.