Tag cyklen på arbejde eller til dagens gøremål
Hvornår mærkede du sidst det naturlige hormonsus af dejligt endorfin skylle berusende gennem kroppen? Succes, forelskelse, latter kan sætte det i gang - og altså også en frisk lille cykeltur, måske til og fra arbejde.
Størst mulig funktionalitet og komfort i vores produkter skal være en selvfølge. Men samtidig vil vi være dem, der giver dig den bedste sikkerhed og beskyttelse derude i trafikken.
Bliv klar med et par gode råd til godt grej og sunde vaner.
Pendlerfavoritter til kvinder
Pendlerfavoritter til mænd
S2 Jacket
Let og superelastisk jakke med lynlås-lukket frontlomme og åben baglomme - beskyttende og bekvem til det skiftende vejr.
Brug den over dit almindelige tøj eller vælg en C3 Sweatshirt eventuelt med Merino 150 LS under. Front, ærmer og skulder er syet af en specialudviklet metervare med 3-lags åndbar membran. Krave og dele af ryggen er i vores eget C3-materiale med effektiv væsketransport, så du udngå at blive kold og fugtig. Der er 3M refleksbånd på skulder og lænd, der sikrer dig synlighed i de mørke timer.
Shelter Jacket
Er du mere til det neutrale look, skal du vælge vores Shelter Jacket, der også har effektiv svedtransport. Til forskel er den vandafvisende på ryggen og har ergonomisk udformet hætte. Den findes kun i sort, men du opnår synlighed i trafikken med en gul eller orange vest udenpå.
Bilisme har en negativ effekt på klima, helbred, trafik og statskasse i form af øgede udgifter for sundhedsvæsenet. Cykler er løsningen, som vi længe har stirret os blind på. Her forklarer en britisk seniorlektor, hvorfor vi bør elske cyklisterne.
At skifte bilen ud med en elcykel på blot nogle af dine ture, kan have en stor indvirkning på din velvære, din tegnebog og miljøet.
Vores Recharge Pants er det oplagte valg til cykelturen på arbejde. De beskytter mod vind og vejr udefra, samtidig med at materialets evne til at transportere sved væk fra kroppen holder dig tør og komfortabel.
Bukserne er udviklet i et klassisk design og med en unik bevægelsesfrihed, der giver dig lyst til at beholde dem på, når du er fremme på arbejde. Og det kan du bare gøre.
Foretrækker du tights, er et godt alternativ et par tætsiddende tights, hvor du kan vælge mellem vores C3 Tights med alm. talje eller Womens C3 Training Tights med høj talje.
Hvis du gerne vil have lidt polstring af “bagenden”, er C3 Multisport Tights ideel. Et lille fleece-skind sikrer, at du ikke bliver øm af cykelsadlen. Disse tights kan også bruges som inderste lag på de kølige dage, og seperat på de varme dage.
Du kan sikkert skyde genvej, bruge en cykelsti eller finde alternativer, der trafikmæssigt er mere velegnede, når du cykler. Vælg den korteste, den mest udfordrende, den smukkeste eller noget helt fjerde på Naviki.
Start med at cykle til arbejde et par gange om ugen. Følges du med en kollega, bliver det nemmere ( og forpligtende) at komme afsted. Mål på fart, afstand og kalorier, du forbrænder. Få hjælp af en cykelcomputer eller download gratis apps - f.eks. Strava.
Kombiner cykelturen med offentlig transport. Det er gratis at tage cyklen med i S-toget. Hav evt. en ”stationscykel” stående til det sidste stykke mod arbejdspladsen. Flere steder i landet er der supercykelstier, der gør turen hurtigere og mere sikker for dig.
Interview med Charlotte Bøving - Speciallæge i almen medicin, sundhedsekspert, TV-læge, foredragsholder og forfatter.
At cykle er kort sagt godt for stort set alt - måske lige bortset fra, at man får ondt i røven. Ordene er Charlotte Bøvings, der gennem snart mange år har gjort danskere sundere på livsstil og en lille smule klogere på sofaens synder.
Vi har besøgt den cykelglade dynamo for at høre om hendes kærlighed til et af de mest virkningsfulde værktøjer, cyklen og alle dens fortræffeligheder for sjæl og legeme.
Skal du cykle på asfalt, eller vil du ud i naturen. Måske er en elcykel det rigtige valg, hvis du skal ud på de længere distancer. Og hvad med synlighed, opbevaring, hjelm, og alt det andet. Noget er lovpligtigt og en sikkerhedmæssig rigtig god idé, noget andet er ”nice to have” og gear, du udvider med, når du bliver afhængig af dit daglige cykeltrip.
Vælg tøj, hjelm, handsker og andre effekter som BÅDE indeholder reflekser og synlige farver. Synlige farver er gode i dag- og ydertimer, mens reflekserne er effektivt synlige ved belysning i mørke og ydertimer.
Brug 2 sek. mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje. Vær opmærksom på højresvingende biler bagfra og venstresvingende biler forfra. Hold evt. tilbage i de pågældende situationer, indtil du har øjenkontakt og er sikker på, at de har set dig.
Rigtig mange cykelulykker sker ved, at cyklisten bliver kørt ned bagfra. Derfor er vores klare anbefaling, at man altid - dvs. døgnet rundt - bruger en tændt baglygte.
Optimalt har man to påmonteret. En LED lygte, der blinker, og én, der lyser konstant. Det giver både synlighed og opmærksomhed, men er også en ekstra sikkerhed, hvis den ene baglygte løber tør for strøm undervejs.
En kraftigt lysende forlygte af god kvalitet er selvfølgelig et must.
At fryse hænder eller fødder kan være ødelæggende for oplevelsen. Vælg derfor et par gode handsker. Også fordi de beskytter hænderne mod småsten og skrabeskader, hvis du vælter. At lave kvalitets handsker er for specialister og handskemagere - se i retning af Hestra eller lignende.
Vær opmærksom på, at der også findes gode sko-overtræk, der kan beskytte dig mod kulde og nedbør.
Der findes et utal af hjelme på markedet, så du må prøve dig frem for at finde dit rette mix af ventilation, vægt, sikkerhed og synlighed. For meget ventilation bliver for koldt om vinteren, og for lidt ventilation er for vamt om sommeren.
Vælg beskyttelse frem for mode. Hjelmens funktionelle og beskyttende betydning kan ikke overvurderes. Lige nu sidder jeg overfor en kollega, der blev kørt ned så sent som i morges. Hans hoved er heldigvis stadig intakt, men det er hjelmen bestemt ikke. Vælg derfor en hjelm produceret af en specialist, og spar ikke på den del af udstyret.
En god hjelm har indbygget sikkerhedssystemet MIPS, der nærmest virker som en gyro for din hjerne, når uheldet er ude. Din hjelm må også gerne være med led-lys - især bag. En kvalitetshjelm kunne være fra MET, Abus, Kask, POC, GIRO.
Placering og mængde af de ting, man nødvendigvis må medbringe på sin cykeltur er naturligvis meget individuel.
Er der tale om pendling, kan du måske medbringe det meste, når bil eller bus er transportmidlet til arbejde og kun have det mest nødvendige med på cykeldagene. En lille velsiddende rygsæk generer ikke (måske bortset fra en svedig plet på ryggen), og du får mulighed for at køre uden bagskærm.
Men gælder det opbevaring af lidt mere grej, giver placering på cyklen- f.eks. en cykeltaske -den bedste vægtfordeling.Desuden aflastes ryg og skuldre, og du undgår at svede på ryggen under rygsækken.En af de bedste udbydere af den slags er tyske Racktime.
At vælge den rigtige cykel afhænger af dine individuelle behov. Er den dit primære transportmiddel, skal du pendle eller køre offroad. Eller overvejer du en elcykel, der kan hjælpe lidt til på de længere distancer, i modvind og i bakket terræn (for ikke at tale om besparelser i brændstof og CO2).
Lav en prioriteret liste med dine ønsker og besøg et par cykelhandlere, hvor du kan prøve modeller og få rådgivning til den rette cykel.