WHEN IT MATTERS
When it matters FOR DIG - Be Unstoppable
I bund og grund er det lidt ligegyldigt, hvad du har på for at løbe eller cykel en time i 20 graders varme. Men for dig, som gerne vil lidt mere. Altså dig, der ønsker at træne når vejret er lidt mere barsk - herunder regn, kulde eller kraftig sol. Der hjælper FUSION dig, via tekniske metervarer, med at yde optimalt under alle forhold. Det er f.eks. når du skal ud på dit første halve- eller hele marathon, sætte PR eller når cyklen skal med til La Marmotte, Stelvio mm.
When it matters FOR MILJØET
Mange snakker om mikro-plast og det er også rigtigt, at der er store problemer i verden med det. Men hvis vi kun snakker om mikro-ting, får vi aldrig løst de helt store problemer, såsom produktionsmetoder og især overproduktion. I denne verden bliver der produceret alt for mange varer, hvilket gør, at brands er nødt til at brænde produkter for at have plads på lagrene.
Vi har igennem en lang årrække taget stilling til- og gjort op med dette. Vi har for mange år siden omstillet produktionen til kun at producere aktuelle varer i små mængder, som gør, at vi kan have et lille høj-aktuelt varelager med de produkter, som kunderne vil købe her-og-nu. På samme måde køber vi heller ikke ind i store mængder og undgår dermed spild.
En af de andre store syndere er transport, men ved at nærproducere og kun vælge nær-leverandører, er vi både tætte med vores relationer og sikrer at både råvarer og slutprodukter, fragtes så kort som muligt.
When it matters OEKO-TEX
Alle FUSION-produkter og underleverandører er Oeko-tex certificeret. Det sikrer dig, at der ikke er anvendt skadeligt stoffer på noget tidspunkt i processen og dermed heller ikke i tøjet.
Men en ting er skadelige stoffer en anden ting er, at når et produkt er Oeko-Tex certificeret, så er det også din garanti for et bedre produkt, da alle leverandører omkring produktet er blevet nødt til at tage stilling til kun at vælge de bedste leverandører og produktionsmetoder for, at kunne opnå certifikatet.
When it matters FOR FORHANDLERNE
Mange forhandlere føler sig lige nu som en Foie Gras gås, som bare får stoppet produkter og atter produkter ned i halsen. Brands er blevet "dygtige" til at køre kombinerede rabatter og yde lange kredittider blot for, at få forhandlerne til at købe endnu flere varer. Ydermere skal forhandleren købe ind et halvt år i forvejen i store pre-orders, som først leveres til næste sæson og hvor forhandleren umuligt kan vide, hvad der skal sælges. Det er en meget skidt udvikling og det er med til at gøre, at mange butiksejere har det hårdt.
Dette ønsker vi ikke at være en del af og derfor har vi gennem lang tid ikke overproduceret varer og kører et koncept der hedder Flow -> No Pre-order, just Re-order. Det betyder i bund og grund, at butikkerne bestiller varer flere gange om ugen, når de har behovet. Dermed sikres, at butikkerne altid har de rette varer, på rette tidspunkt og i rette mængde. Dermed ingen unødig lagerbinding og tilmed god forretning, hvor man ikke er presset på sine valg.
When it matters FOR UNDERLEVERANDØRER
Hos FUSION producerer vi alle varer på egne systuer i Europa. Men for at kunne producere i små serier, stiller det store krav til underleverandørerne, da vi ikke ønsker at bestille i store batches. Det er vi bevidste om.
Derfor har vi også kun en meget lille overskuelig kerne af underleverandører, som har mulighed for at levere råvarer til os i små serier, men hele tiden i samme høje kvalitet. Vi kan på denne måde godt sammenlignes med de gode eksempler i fødevareindustrien, hvilket er meget atypisk i denne branche.
At vi er så tætte og i ugentlig dialog med alle vores underleverandører gør, at vi hele tiden er up-to-date med udviklingen og har relationer, som går lang vej tilbage.
Dette gør, at vi går langt for hinanden.
When it matters FOR MEDARBEJDERNE
At arbejde hos FUSION er mere end et traditionelt job. Vi træner sammen, vi cykler og generelt er vi i sporten på den måde, som er naturligt for den enkelte. Det betyder, at vi er førstehåndsbrugere at tøjet og er der, hvor du er, når du træner eller konkurrerer. Vi kan relatere til dig.
Vi cykler med de atleter, vi arbejder sammen med og vi løber med vores forhandlere og samarbejdspartnere. Derudover tror vi på, at vi som mennesker og virksomhed skal være langtidsholdbare. Det betyder, at der ikke skal drives rovdrift på enkelte medarbejdere og dermed er teamet sammensat så det matcher både kompetencer, men ligeledes personligheder.