Sveriges største “motor” siden Volvo

Robert Kallin

DoB: 5/6-1995

Robert Kallin fra Göteborg gjorde sig første gang bemærket på dansk jord i 2019, da han til EM 70.3 i Helsingør, satte næstbedste bikesplit i et stjernespækket PRO felt. De fleste top-triathleter kommer fra en glorværdig svømme- eller ITU-karriere, men Robert kom først ind i sporten sent i teenage årene - uden tegn på at være et “århundredes talent”. Til gengæld begyndte Robert i 2018 et coaching samarbejde med en mand, som ved hvad det vil sige at træde en pedal. Hvor Tyskland i 00’erne havde Normann Stadler, så havde Sverige Björn Andersson - et regulært monster på en cykel og første mand i verden til at køre under 2 timer på 70.3 distancen, længe inden den aerodynamiske revolution gjorde det mainstream. Andersson kørte med hovedet under armen og gav sig 120% på cyklen, uden at skænke løbet en tanke. Robert er (heldigvis) lidt mindre kamikaze og har trods alt løbet 1.13 afsluttende på 70.3 distancen. Hvis Robert kan bygge en smule på sit løb, nu hvor fokus går i retning af langdistance, så har han uden tvivl potentialet til at køre sig ind i den absolutte verdenselite på Ironman.

Timeline

2022
Challenge Roth

Nr. 5

2021
IM Florida

Nr. 2 (Ironman debut og Kona Q)

2021
Ironman 70.3 Gdynia

Nr.2

2020
Ironman 70.3 Gdynia

Nr. 4

2019
Ironman 70.3 Jönköping

Nr. 4

2018
Ironman 70.3 Jönköping

Nr. 17 (PRO debut)

2016
Ironman 70.3 Jönköping

Nr. 1 AG 18-24

2014
SWE Triathlon National Championships

Nr. 15 (Debut)

Det vidste du ikke om...
Robert

Det er måske ikke helt tilfældigt, at mange TT-specialister har en naturlig interesse for det naturvidenskabelige felt - fysikkens love, aerodynamik osv. Robert Kallin er bestemt ingen undtagelse, da han ved siden af PRO karrieren har uddannet sig til Civilingeniør! 

Følg på Instagram:
@robertkallin