Ironman CPH med spydig vejrudsigt. Det skal du have på for at yde optimalt.

Vejrudsigten er spydig og mange gør sig mange tanker over, hvad man bør have på af tøj til det forestående Copenhagen Ironman.

Som det ser ud i skrivende stund, loves der 15-17 grader, overskyet med lidt regn. Vinden menes at være omkring 6-8 m/s. Vejrudsigten de sidste dage har været meget ustadig og der har både været lovet tørvejr, regn, overskyet og lidt sol. Det stiller krav til både dig som atlet, men også det tøj du vælger at have på. Lav en plan hjemmefra omkring tøjvalg, ernæring mv og følg den - og stol på din mavefornemmelse inden. Uanset hvilken plan du vælger er det altafgørende, at du følger den. Det vil sige, at du ikke skal tage nogle beslutninger i T1, ift. om du skal have det ene eller det andet på. Med vejrudsigten in mente vil vi derfor ambefale et fleksibelt setup som nedenstående. 


KILDE: DMI

Det korrekte setup vil være et suit (klik her for at læse suit-guide og se hvad for en dragt, der vil passe dig bedst), eller alternativt være todelt. Til cykelturen vil vi pga. vejrudsigten anbefale at benytte en speedtop uden over race-tøjet, da den holder dig tilpas varm, men samtidig er meget aerodynamisk. Skulle du få det varmt har Speedtoppen en kølende effekt hvis du hælder vand på den. Men ved regn vil den stadig holde dig varm. Vi har flere atleter, som vælger at bære Speedtoppen under våddragten, men husk at have den nedlynet for at øge bevægeligheden. 

Undgå for alt i verden en flagrende regnjakke - men vælg noget tætsiddende og åndbart.

Strømperne bør være C3 Run sock, da de giver dig optimal komfort, men flere og flere begynder at vælge PWR Cycling Sock, da de giver god støtte til lægmusklen. Hvis der er udsigt til meget våde veje eller regnvejr kunne tåcovers til cykelskoene være meget værdifulde - og disse kan sættes på inden skoene monteres på cyklen, således du ikke skal bruge tid på at montere dem i T1.

Til løbeturen afleveres speedtop eller jakke, da du nok skal holde varmen og så er det afsted mod mål.

 

Et par gode tøjråd fra Chris Fischer

Chris Fischer har skrevet lidt om hvordan han benytter tøjet og supplerende produkter under konkurrence:

Jeg svømmer med åben lynlås på min Sli speedsuit under våddragten, så jeg har bedst mulig bevægelse i skuldrene. Godt med smørelse i nakken og i skridtet – her bruger jeg buksefedt.

Jeg barberer altid benene dagen før race og smører dem ind i mandelolie. Så kan huden stadig ånde og når det så blandes med vand, bliver våddragten lettere at afmontere. Barberer du dagen før undgår du stress og at huden bliver irriteret på dagen.

Jeg smører ikke noget i hovedet inden, da det kan risikere at komme på brillerne og ind under svømmehætten, således brilleren bliver fedtede eller hætten glider af.  I øvrigt er der ikke meget der svier i øjnene som sved og faktor 50.


Kommentar

Vi gør opmærksom på at kommentarer bliver godkendt inden visning.