FUSION CLUB TRAINING CAMP 2021

FUSION CLUB TRAINING CAMP 2021

Turen går normalt til Spanien i starten af marts. Men i år er intet normalt og i stedet for flytransport, hotelbuffet, kaffestop mm. har vi i år valgt at flytte årets træningslejr til Zwift.

Dette åbner op for nogle helt nye muligheder og vi har sammensat et koncept vi håber I vil være med på. 

For alle
Årets træningslejr bliver fortsat holdt på en uge med fokus på distance og få nogle gode sociale kilometer i benene. Turene bliver lavet via Zwift Meetups med Stay Together slået til. Det betyder, at vi kan køre sammen uanset niveau og stadig få god træning ud af det. Zwifts algoritme sørger for at give ekstra vindmodstand til de stærke i front og så længe der trædes i pedalerne holdes bagtroppen med i gruppen. Det er gruppens samlede/gennemsnitlige ydelse, der bestemmer hvor lang tid en rute tager at gennemføre.

Hvornår
Fra 1. - 7. Marts 2021
Ca 2 timer på hverdagsaftener (man-tors) og ca. 3 timer Lørdag og Søndag morgen. Totalt 450km, små 6000hm og godt 15 timers træning.  

Pladser
Der er plads til 100 deltagere og det er først til mølle. Dog henstiller vi virkeligt til, at overveje om du kan afsætte ugen, så du kan køre alle ture. Det vil være synd hvis du tilmelder dig og alligevel afmelder fordi du fortryder, da du i det tilfælde tager pladsen fra en anden. 

Pris
Det er gratis at være med og vi vil endda give mulighed for at købe en TrainingCamp 2021 pakke til fordelagtig pris indeholdende Bibs, Torso og drikkedunke. Der er gode lodtrækningspræmier til alle der kører alle seks dage. 

Google Meet Peptalks
Vi starter ugen ud med et virtuelt Kickoff møde på Google Meet, hvor erfarne Zwiftere fra FUSION eSport Team vil tage os igennem ruterne, komme med gode Zwift-tricks mm. Derefter er der forud for udvalgte ture små Google Meet peptalks fra kendte atleter til at sætte den rette stemning. 

Ugeprogram 

  • Søndag (28/2) kl. 20:30: Google Meet Kickoff
    Intro og velkomst, Troels Vest FUSION
    Zwift Tricks, Simon Nielsen FUSION eSport Team
    Peptalk, Christian Andersen Sportsdirektør UnoX Pro-Cycling Team
    Rutegennemgang, Kristian Nøhr Teamleder FUSION Development Team

  • Mandag (1/3) kl. 19:45: Tire-Bouchon (France), 61 km, 431 hm
    Peptalk Thomas Maaløe, FUSION ECT Rytter

  • Tirsdag (2/3) kl. 19:45: Achterbahn (Innsbruck), 47 km, 973 hm 
    Peptalk og guest-rider: Jesper Nybo Riis, Pro Triatlet og tidligere cykelrytter

  • Onsdag (3/3) kl. 19:45: The PRL HALF (London), 69, 954 hm
    Morten Falk Jørgensen, Guldfireren og nuværende triatlet

  • Torsdag (4/3) kl. 19:45: Big Foot Hills (Watopia), 67,5 km, 707 hm 
    Peptalk Camilla Pedersen, Pro Triatlet

  • Fredag (5/3): Hviledag

  • Lørdag (6/3) kl. 08:00: Gran Fondo (Watopia) 97,2 km 1148 hm
    Peptalk: Chris Anker Sørensen, Nuværende TV2 Cykelkommentator og tidligere pro cykelrytter

  • Søndag (7/3) kl. 08:00: Mega Pretzel (Watopia) 107 km 1642 hm
    Peptalk: Daniel Bækkegård, Pro Triatlet

Info
Alle deltagere får tilsendt road-book med ruter, links til Google Meet, kode til at købe TrainingCamp-pakken (hvis man ønsker at benytte sig af det) mm. Vi laver også en FB gruppe, hvor man kan dele oplevelser og tanker om ømme muskler, i tiden vi ikke er på cyklen.  


Praktisk god træning
Da disse meetups køres som fællesture og Stay Together, behøver man ikke varme op 30 min. før, men det kan gøres på selve turen. Der er dog stadig mulighed for at lave små skiltespurter og være aktiv i chatten.

Vi tror på, at vi har skabt et godt koncept som gør, at man kan være på en fælles træningslejr, danne nogle virtuelle bånd med andre ligesindede, men samtidig være hjemme ved familien. 

Ride on! 

TILMELD:
Tilmelding er desværre "udsolgt". Du kan skrive dig op på venteliste her:

A webform by Podio