Fra X-large til Small på en sommer - og nr. 2 i CPH Ironman i 2017

Vi har taget en snak med Lars Peter Bloch som har været igennem en spændende rejse og ved at kombinere familie, træning (primært One hour of power) og arbejde stadig formåede at lave et fantastisk resultat som 2'er ved CPH Ironman i 2017. 

Starten
Som jeg husker det, så jeg i starten af 2003 i tv, VM på lang distance fra Fredericia – Jeg husker tydeligt at Peter Sandvang og Rasmus Henning duellerede op 1. Pladsen. Efter at have set Peter Sandvangs sejr var jeg solgt og begyndte i Aalborg Triathlon Klub i en alder af 23 år. 

Hvordan udviklede triathlon-karrieren sig og hvilken indflydelse har din livssituation haft på dette? 
Jeg fandt hurtigt ud af at cyklingen og løbet lå nemt til mig, hvorimod jeg ved svømning mere lignede en person i havsnød. Jeg måtte derfor lære at svømme, så i sommerferien fra universitet lå jeg og svømmede 1 til 2 gange pr. dag. Det gav et kæmpe boost, så jeg gik fra at være lige ved at drukne til at blive en habil torpedo - faktisk så hurtigt, at jeg blev udtaget til Aalborg Triatlons hold til DM hold hvor det lykkes at vinde bronze i elite klasse. 

Som ikke født svømmer blev jeg overtalt til at satse på duatlon. I denne periode var DU meget stort og niveauet højt. Ambitionerne oversteg dog evnerne og det hele endte i en stor skuffelse. Så da jeg var færdig med universitetet i sommeren 2005, var jeg klar til nye udfordringer. Jeg fik arbejde i Kalundborg i starten af 2006, Her fandtes der ingen triatlon klub og lige så stille glemte jeg alt om triatlon.

6 år efter i 2012 var vægten lige pludselig sneget sig fra 63 kg. da jeg stoppede i 2006 til alarmerende 96 kg. Jeg led af en del livsstils-sygdomme og min kæreste mente, at der skulle til at ske noget. Derfor fik jeg mig med list meldt mig ind i Kalundborg Triatlon Klub, som i de mellemliggende år var kommet til. Efter vintermånederne var gået, sagde kæresten en morgen i april, hvorfor jeg ikke bare cyklede til mit arbejde 25 km væk. Jeg tog imod udfordringen og præsterede at punktere 3 gange og måtte hentes i bil. Siden den dag har jeg cyklet de 25 km hver vej uanset vejrlig.

Ved at cykle til og fra arbejde lykkes det således henover en sommer at smide næsten 30 kg. og gå fra tøjstørrelse XL til S.

Efter overvægt og inaktivitet måtte jeg sande, at det var svært at komme tilbage. Samtidig kunne jeg se at niveauet i mellemliggende år havde fået et ordentlig hak opad. Jeg startede i det små og kørte nogle små stævner inden jeg september 2013 fik kørt min første ½ jernmand - et race hvor det gik over alt forventning.

Jeg gik således ind i 2014 med masser af forhåbninger. I 2014 får jeg kørt 3 fornuftige ½ jernmand, inden jeg kaster mig ud i min første og på forventning eneste Jernmand i København. Det går hverken være eller bedre at jeg køre SUB9 og får en direkte kval. til Kona. På trods af, at min kæreste har termin med vores andet barn i samme uge som Kona må jeg af sted. Med hovedet fuld af alt andet end triatlon bliver racet på Kona derefter (jeg når heldigvis tilbage til Danmark et par dage inden min datter bliver født).

2015 kan mest betegnes som jernmands blues. Træningen halter og resultaterne bliver derefter, men jeg klarer da at køre ag. 2er ind i København. Det viser sig senere at vinderen af age gruppen bliver taget for doping. Fuld af skuffelse beslutter jeg mig for, at jeg ikke gider at vinde en age gruppe fordi andre har snydt.

Fuld af gå på mod bliver 2016 et godt år. Dette på trods af et kiks ved Ironman Nice, så lykkes det at samle stumperne op og eksperimentere med nogle træningspas der skal forbedre cyklingen. Jeg får skruet et rigtigt godt race sammen i København, hvor alt flasker sig og jeg slutter i 8.49 en ny pr. Jeg tænker at hvis jeg mellem Nice og København kan lave så store forbedringer på cyklen hvad kan et år så ikke give?

Jeg satte mig efterfølgende ned og begyndte at analyser på hvad der skulle til for at være en af de hurtigste age gruppere. Jeg kunne fra hurtigste age grupper i København 2016 se at han var meget stabil i alle 3 discipliner. Svømningen var der ikke meget at hente. På cyklen skulle jeg øge mit watt gennemsnit med ca. 20 watt og på løbet var det nødvendigt at kunne løbe omkring 2.50.

Så indgangen til 2017 stod på 2 udfordringer 1. øge watt gennemsnit med 20 watt og 2. forbedre min afsluttende maraton fra 2.59 til 2.50. Jeg var overbevist om at det ikke var en umulig opgave og fremsatte et statementet om at ville vinde samlet i København.    

Hvad har det krævet og hvordan har du konkret løst udfordringen med familie, arbejde og træning? 
For at kunne nå at træne den mængede som er nødvendig, ligges der ca. 10 timer i transport kilometer på cyklen til og fra arbejde. De ”små” ture køres som ”one hour of power” i det omfang det kan lade sig gøre. Så snart jeg kommer hjem fra arbejde løber jeg mellem 10 og 15 km således det enten passer med at jeg er færdig inden spise tid eller at jeg kan nå at lave mad inden kæreste og børn kommer hjem fra sport. Når vi har spist og jeg har lavet lektier med den ældste og puttet den mindste tager jeg i svømmehallen hvis jeg kan nå det inden lukketid. Her er det igen ”one hour of power”.

I weekenderne køres enten de hårde cykelintervaller eller løbes det længste pas imens resten af familien sover. Herefter har jeg dagen fri (laver huslige pligter, handler, passer børn etc.) indtil sen eftermiddag, hvor så det manglende cykelinterval eller løbepas trænes. Faktisk trænes der mindst tid i weekenderne.

Jeg kører aldrig lange cykelpas. Jeg gider ikke at sidde 5-6 timer på cyklen samtidig tror jeg heller ikke kæresten ville synes det var så sjovt. Så heller 120 km motionscykelløb for fuld hammer, så man virkelig kan mærke man lever, det er ren pine og elastik kørsel de første par timer inden folk bliver trætte. 

Næste mål? 
Uha godt spørgsmål – Jeg er selvfølgelig tilmeldt Ironman Cph i 2018, men om målsætningen bliver en sub 8.30 skal jeg og kæresten lige have snakket igennem således vi er enige om hvor meget tid der skal lægges i træning. 

Det plager mig, at jeg ikke rigtig er med fremme på den halve distance. Jeg vil meget gerne kunne komme under 4.05 jeg har derfor tilmeldt mig et begynderhold i den lokale svømmeklub (det aldrig er for sent!) samtidig vil jeg forsøge at øge max power på cyklen så jeg kan sidde med i det højere tempo der er på de 90 kilometer.

Men hvilke ½ jernmænd jeg vil køre næste sæson er endnu usikkert.

Hvem er din træner, og hvordan bruger du/samarbejder du konkret med ham/hende? 
Det er et spørgsmål jeg bliver stillet meget ofte og svaret er meget enkelt der er ikke nogen. Jeg har de sidste 5 år selv sammensat træningen nogle gange heldigt og andre gange knap så heldigt – Jeg har på ingen måde forstand på træning generelt, træningsplanlægning eller sammensætning af et træningspas, men et eller andet har jeg vel gjort rigtigt. 

Jeg bygger alt træning op på følelsen og laver løbende korrigeringer igennem træningspasset alt efter hvordan jeg har det i nuet. Jeg forstår mig ikke rigtig på tal i forbindelse med træningen og jeg kender hverken min max puls, min FTP eller kondital; ligesom jeg aldrig har fået lavet bike-fit, løbestils analyse, eller andre test.

Selvfølgelig kan man godt savne en træner til at spare med ved f.eks. nedtrapning – Jeg besluttede at nedtrappe over tre uger hvor max watt gennemsnit på cyklen kun måtte være 180 watt. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg var meget usikker på om gjorde det rigtige.

Så selvom det til tider kunne være rart med en træner er jeg bange for, at for meget planlægning og styring vil dræbe lysten til triatlon; så hellere lidt Rock ’n Roll med hovedet under armen og bare ud af landevejen. Men hvis jeg en dag beslutter mig for arbejde sammen med en træner, bør det nok være en fra den øverste hylde som kan overbevise mig om sit koncept, ellers er jeg bange for at jeg ikke rigtig vil høre efter og så kan det være lige meget.


Kommentar

Vi gør opmærksom på at kommentarer bliver godkendt inden visning.