Jesper Nybo Riis

Jesper Nybo Riis

30 år. Har været bosiddende i Aarhus de sidste 6 år, men er nu flyttet sammen med kæresten i Aalborg. Træner med Aarhus 1900 Elite Triatlon, men også venner fra cykelmiljøet. 

Altid været en alsidig sportsmand. Har bl.a. spillet fodbold, golf, tennis før jeg gik over i løb, cykling og til sidst triatlon. Jeg har kørt cykelløb i den danske A-klasse. 

Min bror og jeg laver sjov med, at jeg er god til meget men ikke rigtig god til noget. Måske triatlon rent faktisk er en sport, hvor min alsidighed kan blomstre. Jeg har dyrket triatlon i godt 5 år, og føler at jeg stadig har meget at lære og udvikle mig på.

Jeg er drevet af høje ambitioner. Selvom sporten er krævende på mange måder, så elsker jeg livsstilen, og vil gerne komme til at leve af den.

Mine største styrker ligger i min udholdenhed og løb på trætte ben. 

Selvom mange nok tænker, at jeg har det nemt på cyklen, så har denne disciplin ofte været en udfordring for mig. Mine ræs i triatlon har altid været påvirket af, at jeg er blevet sat tilbage på svømningen, hvorefter resten af konkurrencen er blevet brugt på at hente det tabte tilbage. I de kommende år håber jeg på, at mit svømmeniveau er godt nok til, at jeg i stedet for at løbe efter mine konkurrenter på løbet, kan løbe fra dem til sidst.

Jeg er vild med at konkurrere i dårligt vejr. I regn kan jeg udnytte mine tekniske kompetencer på cyklen. Jeg får ofte gode ben i dårligt vejr og en ondere mentalitet. 

Jeg har det også fint med at træne i al slags vejr – så længe jeg kan iklæde mig det rigtige tøj! Derfor er det vigtig for mig, at jeg kører i tøj, der performer optimalt i forskellige vejrsituationer – og det gør FUSION!

Største resultat: 5. plads ved Challenge Madrid 2019


Mål for 2020 og 2021: 

Top 5 placeringer  i IRONMAN konkurrencer. I 2021 vil jeg gå efter et top 3 resultat.